Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

Kvalme og ondt i maven

brevkassespørgsmål

Kvalme og ondt i maven

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 7 år 1 måned siden

Hej jeg er en pige på 15 som har gået rundt med ondt i maven og meget kvalme i lang tid, lige siden påskeferien. Har været til lægen og hun kunne ikke finde noget, så fik taget en blodprøve, og der kom heller ikke rigtig noget op, kun meget lidt laktoseintolorent. Nu skal jeg være laktosefri i en måned for at se om det virker, men det gør det ikke. Vågner op med kvalme og går i seng med kvalme, næsten hver dag. Det er blevet en stor del i mit liv nu, for har det næsten altid dårligt og skal derfor næsten altid aflyse planer. jeg er træt af det og vil bare gerne finde en løsning på det her. Hvad skal jeg gøre?

Svar: 

Kære du

Jeg kan godt forstå du er frustreret over at have så meget kvalme. Det kan virkelig have en stor betydning i hverdagen. 

Det er godt at du allerede har været ved læge, og er igang med at finde ud af hvad der er galt. Jeg kan godt forstå du er frustreret over at din nye diæt uden laktose, virker til at gøre en forskel. Du skriver ikke noget om hvor lang tid du har været igang uden laktose, og jeg tænker det er vigtigt at du prøver at give det tid. Din læge har vurderet der skal gå en hel måned, før han/hun kan konkludere, om laktose, er skyld i din kvalme, og så er det vigtigt at du giver det den tid. 

Det er rigtig ærgerligt, hvis det ikke virker at skære laktose væk. Men så har I, i det mindste, udelukket, endnu en mulig årsag og så kan I afprøve noget nyt. Det ville være skønt, hvis jeg kunne give et mere enkelt svar, men jeg tænker desværre du bliver nødt til at give det tid, og så blive ved med at følge op med din egen læge. 

Giv det tid...så skal der nok vise sig en årsag og en løsning, før eller siden. 

Mange hilsner Julie

Julies billede
Julie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program