Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

Må man?

brevkassespørgsmål

Må man?

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 6 år 10 måneder siden

Må man have sex selvom man er under 15? Jeg har virkelig lyst til det men jeg tror vist ikke man må.

Svar: 

Hey du

Godt du spørger, når du er i tvivl. 
Når du spørger tænker du nok på den seksuelle lavalder som, I Danmark er 15 år. 

Men den lov siger faktisk ikke noget om, hvor gammel man skal være for at have sex. Den siger noget om at voksne ikke må have sex med unge under 15 år. 

Det betyder, at man som 19 årig, ikke må have sex med en på 13 år. Men det er kun den 19-årige der gør noget ulovligt, hvis de faktisk havde sex. 

Hvis man er 13 år, må faktisk gerne have sex. Både med nogen der er ældre, og nogen der er på samme alder som én selv.
Når det så er sagt, så er virkeligheden sådan, at de fleste unge i Danmark venter til de er 15 eller ældre. Ja, de fleste er faktisk fyldt 16 før de har sex, første gang. Og det giver måske meget god mening. 

Sex kan være ret så fantastisk, men det kan også godt være svært og ret overvældende. Derfor kan det være en god idé at vente, til man er lidt ældre, og man finder én som man føler sig rigtig tryg ved, før man prøver sex, første gang. 
Det er helt naturligt at have vildt meget lyst til sex, når man er 13 år, og man kommer i puberteten. Det tror jeg de fleste har. Men det behøver ikke betyde at det er en god idé at kaste sig ud i det, og dderfor at de fleste faktisk er meget ældre inden de prøver det af, for første gang. 

Mange hilsner Julie

Julies billede
Julie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program