Magtesløs

brevkassespørgsmål

Magtesløs

Inderst inde

Hej med jer. Jeg skriver fordi jeg simpelthen ikke længere ved hvad jeg skal gøre. I godt 5 år nu har jeg døjet med daglig kvalme, der har ført til socialangst, sygdomsangst, voldsom nedtrykthed og et ønske om bare at give verden fingeren og give op. - det er blevet mere trættende og håbløst med årerne. Anyway, det kom under en uddannelse da jeg var 18 år, og jeg endte med at droppe ud da jeg simpelthen ikke kunne komme af med kvalmen. Jeg var til læge et par gange om ugen det første halve år, fik taget blodprøver, fik forskelligt medicin, men intet virkede. Min læge endte så med at kalde det psykisk, så jeg begyndte til psykolog. - det hjalp heller ikke. Jeg kom på to forskellige uddannelser efterfølgende som jeg simpelthen ikke kunne gennemføre grundet min kvalme. Jeg har altid godt kunne føle sult når jeg ikke havde spist i nogle timer, men bare en enkelt tår vand eller en bid rugbrød, kunne gøre mig dårlig i flere timer efterfølgende. Jeg blev henvist til psykiatrien som gav mig diagnoserne emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse, spiseforstyrrelse, depression og somatisering. De endte med at give mig dødsdom hvis jeg ikke snart gjorde noget ved det. - enten ved at min krop simpelthen ikke kunne klare torturen eller at jeg ville tage mit eget liv. Den behandling de ville give mig, kunne jeg ikke gennemføre da jeg overhovedet ikke kunne være fokuseret grundet kvalmen og nedgørelsen af mig selv over at jeg ikke bare kunne tage mig sammen i de tre timer. De afsluttede mig. Sagde at se ikke kunne hjælpe mig før jeg havde det bedre. De forsøgte at gøre meget for mig, men de afsluttede mig da jeg mindst havde brug for af der blev givet op. Kommunen har nu “ansvaret”, og jeg har aldrig haft det værre. De presser mig med aktiviteter, økonomien er stram, jeg føler mig alene. Den manglende kampgejst gør mig bange. Jeg ønsker ikke at tage mit eget liv da jeg ikke ønsker at efterlade min mor når hendes mor gjorde det mod hende. Jeg ved ikke om i kan hjælpe mig, men jeg er virkelig åben.

Svar:

Kære anonym

Jeg kan godt se du har været igennem et langt og meget kompliceret forløb. Og ikke mindst at du fortsat står midt i en frustrerende situation.

Jeg kan med det samme sige, at jeg umuligt kan komme med enkle eller hurtige løsningsforslag. Det er tydeligt, at dine udfordringer med forskellige diagnoser, og mindre vellykkede behandlingsforløb kræver en længere udredning, og ikke mindst et meget bedre og mere indgående kendskab til din historik.

Selv om vi ved og forstår meget i vores behandlingssystem, sker det stadig at mennesker henvender sig med symptomer og udfordringer, som vi ganske enkelt har svært ved at forstå og diagnostisere.
Jeg bliver nysgerrig på om du mon er blevet undersøgt, og vurderet, for om der kan være tale om en funktionel lidelse? Om det kunne være det der er skyld, eller delvis skyld i din konstante kvalme? Du kan læse mere om funktionel lidelse her
Jeg har intet belæg for at sige, at det lige skulle være en funktionel lidelse, du kæmper med, men jeg tænker at det er værd at undersøge. Netop fordi mennesker med en funktionel lidelse, meget ofte har været igennem lange forløb med fejldiagnoser og behandlinger der bare ikke virker.
Der findes også en patientforening der mulighvis kan pege dig i retning af, hvordan du kan blive undersøgt for om det skulle være en funktionel lidelse du kæmper med. Du kan finde dem her

Jeg kan virkelig godt forstå, hvis tanken om at opgive jævnligt dukker op. Det må være så hårdt ikke engang at vide, hvad det er der giver de her symptomer. Men hold fast i håbet, for jeg er sikker på at der kan findes et svar. Og at der kan findes en løsning. Selv med en funktionel lidelse, lykkes det for en del at blive helt raske og symptomfrie. For rigtig mang eandre, der kommer i behandling, lykkes det at leve med symptomerne på en god måde, fordi de ganske enkelt lærer at forholde sig anderledes til dem. Jeg kan godt høre det lyder lidt "luftigt", men det er ikke desto mindre det man er blevet klogere på de seneste år.

Hold fast, og kæmp videre. Jeg ved det kan lykkes, og jeg ved at der kan vente et bedre liv, for dig, på den anden side af den her kamp.

Gode hilsner Julie