Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

Livet efter et trafiluheld

brevkassespørgsmål

Livet efter et trafiluheld

brevkassespørgsmål af
Anonym
23 år
Oprettet 6 år 8 måneder siden

Hej Jeg var for lidt over 3 år siden ude for et alvorligt trafikuheld, som vendte hele mit liv 180 grader på hovedet. Jeg er færdig med alle mine operationer, og jeg er egentlig fysisk set, klar til at begynde på uddannelse eller arbejde. Men jeg mangler bare en ting, og det er, at jeg mangler en eller flere, som jeg kan snakke, som selv har været udsat for et trafikuheld, da jeg føler mig meget alene. Ingen af mine nærmeste kan forstå mig, når jeg fortæller om, hvordan det hele tager på en, hvor udmattet man psykisk kan blive, fordi man har en dag, hvor alt nærmest er gråt, fordi man er så drænet for alt mental overskud. Jeg vil høre, om der er nogen, der tilfældigvis kender et sted, hvor man kan henvende sig og få nogle at snakke med, eller kender en, der har gået eller går igennem det samme. Håber der er en, der kan hjælpe, da den her ensomhed har været en indre kamp, siden jeg åbnede øjnene på hospiatlet

Svar: 

Kære du

En trafikulykke kan være en voldsom traumatisk oplevelse. De fysiske skader, og den behandling og genoptræning der følger med, er i sig selv svære. Men psykisk kan en traumatisk oplevelse sætte mindst lige så dybe spor, som kan tage endnu længere tid at komme sig over. Det er du helt sikkert ikke alene om at have oplevet. 

Jeg kender ikke til steder, hvor man kan møde andre der har oplevet trafikulykker, men måske kan Ulykkeslinjen, hjælpe dig med en henvisning der? Hvis ikke de kan hjælpe dig til grupper af andre der har været i trafikuheld, kan de nok hjælpe dig i forhold til psykologbistand. Det er i hvert fald et af deres fokusområder, i deres tilbud til mennesker der har været udsat for en ulykke. 

Din egen læge, kunne også være en vej til hjælp. Din læge har nemlig mulighed for at henvise dig til samtale hos en psykolog. Det er selvfølgelig ikke det samme som at tale med et andet menneske, der har samme erfaringer som dig. Men det er dog en mulighed for at tale om den psykiske belastning du oplever som følge af din ulykke. 

Jeg håber du lykkes med at finde yderligere hjælp, og dermed finder mere energi og overskud til at komme godt videre i livet. 

Mange hilsner Julie

Julies billede
Julie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program