Tidlig poppen
Tidlig poppen
Hej jeg er 13 idag og jeg synes det er virkelig pinligt da jeg kom i popenteten som 12 årig med hår nede ved stedet og et den eneste dreng fra min klasse den gang, er stadig men nogen er begyndt at komme sig men jeg er den eneste med dum sort dum som er tydeligt, og de bagtaler nogen fra 8kl med skæk kan man ikke få det væk uden man får rigtig skæk, anonym
Hej Anonym
Jeg kan godt forstå du er ked af den her situation. Der sker rigtig meget når man kommer i puberteten, og det er ikke altid lige sjovt, når ting vokser, og der dukker hår op alle mulige mærkelige steder. Det er specielt ufedt at være den første, ligesom i dit tilfælde. Som du selv er ved at finde ud af, er der ikke så meget at stille op. Med tiden er det noget der sker for alle, og når først de andre også er kommet i puberteten, er det ikke helt så svært mere.
Jeg tænker egentlig det er lidt det samme med det her skæg. Nogle kan få skæg meget tidligt. Andre kæmper hele livet for at få skæg, uden at kunne få det.
Hvis det er begyndt at vokse, og du er ked af at de sorte hår kommer, er der ikke så mange andre løsninger end at begynde at barbere dig. Det er rigtigt at det med tden vil blive kraftigere, og mere og mere blive et rigtigt skæg. Men hvis du barberer det hver dag, eller måske bare et par gange om ugen i starten, bliver det ikke til skæg. Så vil du højest have helt korte stubbe, som du så fjerner.
Jeg kan godt forstå du er ked af at være den eneste med helt sorte hård, og begyndende skæg. Men ligesom med hård andre steder på kroppen, så kommer det også til at ske for flere af de andre drenge med tiden.
Så jeg tænker ikke du kan gøre så meget ved skægget, andet end at barbere dig.
Men du kan måske snakke med en lærer om alt det her der sker. Ikke fordi I lige skal snakke om dit skæg, eller om at du bliver drillet. Men måske kunne det være meget godt at hele klassen fik en snak om alt det der sker med jeres kroppe lige nu. Om at mange synes det er svært, og føler sig meget usikre. Og om at det sidste man har brug for, er at blive drillet med det. Så noget med at I alle sammen lige skal huske at tage hensyn til hinanden.
Mange hilsner Julie