Er det ok?
Er det ok?
Jeg har læst at muslimer ikke må have sex før ægteskab. Men hvad sker der hvis de gør det fordi de har lyst og fordi de gør det med en de godt kan lide? Jeg har en kæreste der er muslim og jeg tænker tit på at have sex med ham. Men vil helst ikke gøre noget der er mod hans tro.
Hej Mia
Du lyder som en skøn pige, der tænker over hvordan du passer på din kæreste.
Det er et svært spørgsmål du stiller, og der er ikke en enkelt svar. For muslimer er ikke ens, ligesom kristne heller ikke er det.
For nogle mulsimer er det meget vigtigt ikke at have sex før ægteskabet. Det kan være fordi det er vigtigt for dem selv, i forhold til deres egen tro.
Det kan også være, at det er fordi det er vigtigt i forhold til deres families tro, og fordi de ikke vil skuffe de forventninger deres familie har til dem. Som sagt findes der masser af kristne, i Danmark, der har det på helt samme måde, så det behøver ikke have noget med det at være muslim at gøre.
Så måske handler det om at spørge din kæreste lige ud. At spørge om det overhovedet er noget han har lyst til. Hvis han har lyst, om det så er noget der kan give problemer? Det kan sagtens være at din kæreste er muslim på en måde der gør, at det her med sex før ægteskabet slet ikke er et problem. Så hvordan det lige præcis forholder sig for din kæreste, får du kun svar på, ved at spørge ind til det.
Når du ved mere om hvordan det er, for lige præcis din kæreste, kan du så overveje hvad du har lyst til.
Ville du eksempelvis have lyst til at have sex med ham, hvis det er noget han skal skjule, eller komme i problemer over? Det skal du gøre op med dig selv, hvis han gerne vil have sex med dig. Jeg kan ikke give dig et svar på hvad der er rigtigt eller forkert, for det er en personlig beslutning. Det vigtigste er at du føler dig tryg ved at sex, vil være et godt næste skridt i jeres forhold.
Mange hilsner Julie