Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

Tror jeg har for meget hud

brevkassespørgsmål

Tror jeg har for meget hud

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 6 år 3 måneder siden

Hej cyberhus. 

Jeg har et problem. Jeg Tor at jeg har for meget hud på min tissenand. jeg er 13år. Jeg ka  ikke trække min forhud tilbage.

Og Hvid jeg har så ved jeg ikke h ordan jeg skal sige det til mine forældre. 

KH den anonyme person 

Svar: 

Hej Anonym

Godt du skriver når du er i tvivl om alting er som det skal være. 

Som jeg forstår dig, har du så meget forhud at du ikke kan trække det helt tilbage over hovedet? Det behøver ikke være et problem, hvis det ikke gør ondt. 

Du er lige i starten af puberteten, og du kan derfor godt regne med at du vil udvikle dig rigtig meget endnu. Det kan eksempelvis være at din tissemand vokser, sådan at du ikke længere har "for meget" forhud. 

Hvis det gør ondt, når du prøver at trække forhuden tilbage, eller hvis det er svært for dig at holde tissemanden ren, synes jeg du skal få det tjekket hos din læge. 

Jeg kan godt forstå, hvis du synes det er svært eller akavet at snakke med dine forældre om. Men det her er ikke anderledes end hvis du havde en finger eller en tå der skulle tjekkes. Det er "bare" en del af kroppen, ligesom alt andet.
Jeg er sikker på at dine forældre meget gerne vil hjælpe. Måske kan de bare hjælpe dig med at få en tid hos lægen. Hvis du synes det er rarest, kan du sagtens bede dine forældre om ikke at være i rummet, når hvis lægen skal tjekke. Det kan du selv bestemme. 

Hvis du har ondt, eller hvis du ikke kan vaske din tissemand ordentligt, synes jeg du skal få det tjekket. Men hvis du ikke oplever nogle problemer med at du har meget hud, kan du også bare vente og se om ikke det ændrer sig af sig selv. For du står overfor nogle år, hvor du vil vokse og udvikle dig en hel del. 

Gode hilsner Julie

Julies billede
Julie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program