Ømme nipples
Ømme nipples
Hej jeg er en dreng på 12
og min ene nipple gør ondt, ved godt det er normalt for piger men også for drenge?
Hej Hannibal
Jeg kan godt forstå du er bekymret, men man kan godt have ømme nipples som dreng også. Du skriver ikke noget om det bare lige pludselig er begyndt at gøre ondt, eller om det kommer i forbindelse med at du har lavet et eller andet. Mange drenge kan eksempelvis få meget ømme nipples, hvis de dyrker sport hvor de sveder rigtig meget. De våde stof kan nemlig nemt komme til at slide rigtig meget på enten den ene eller begge nipples, og så kan man bagefter blive rigtig øm.
Men det kan også sagtens være i forbindelse med at du vokser, at du oplever ømhed, i den ene eller begge nipples. For det meste går det over efter nogle få dage, eller en uges tid. Hvis du har ondt længere tid end det, eller hvis du bliver varm, rød eller irriteret omkring dine nipples, skal du nok lige et smut forbi lægen og få det tjekket.
Mange hilsner Julie