Kære Anonym

Dejligt at du for det meste er glad :) Jeg kan sagtens forstå at det her med din stemme går dig på, for det er ikke særlig sjovt at føle sig anderledes, og det er heller ikke rart når ens krop pludselig gør ting man ikke kan styre. 

Jeg er nødt til at sige, at der ikke findes et quickfix på dit problem. Når stemmen går i overgang er det bare en del af vores krop, man mister kontrollen over. Det er heldigvis noget der ændrer sig igen, men i den periode hvor stemmen knækker rigtig meget vil det bare være sådan at den er svær at styre. 

Du slutter af med at skrive at du er totalt til grin. Jeg er nysgerrig på hvem der siger det? Er det andre der siger det direkte til dig, eller er det mon din egen opfattelse? Vi har nemlig en tendens til at være ret hårde ved os selv, og være meget kritiske overfor os selv. Jeg er 100 procent sikker på at du selv tænker meget meget mere over det her, end dine kammerater gør. Det kan sagtens være at de kan finde på at grine, hvis din stemme gør noget "sjovt", men det er ikke det samme som at de går og tænker over at du har en mærkelig stemme. Alle er kritiske overfor sig selv, og dine kammarater går med garanti hver især og tænker mega meget over om hvad andre tænker om deres højde, stemme, vægt, næse, røv...osv. 
Du er ikke til grin. Du er bare dig, og det du oplever er fuldstændig normalt. En dag vågner du og så har din stemme ændret sig til en helt anden. 

Jeg kan godt følge din tanke om at du går og rømmer dig, for at få en dybere stemme, men det er altså ikke en super god idé. Det slider på stemmen når man rømmer sig, og i værste fald ender du med at skade din stemme mere, end du gavner den.

Vi udvikler op forskelligt og ALLE dine kammerater og venner har ting ved dem selv, som de er vildt kritiske overfor. De fleste tænker at det kun er dem der er helt vildt anderledes, og har noget de er flove over, og derfor er der ikke ret mange der taler om det. I virkeligheden går alle rundt med tanker der ligner dine. Det er bare en del af teenageårene, hvor man bliver meget bevidst om sig selv og sin krop, samtidig med at man bliver meget mere selvkritisk. 

Løsningen er tålmodighed. Din stemme ændrer sig i takt med at du udvikler dig. Samtidig ændrer du også dit syn på dig selv. Derfor er der faktisk også mange der senere i livet ender op med at blive vildt glade for de der særlige træk, som de var så kede af som unge teenagere. For det er ofte de særlige træk, der gør os unikke og særlige. Og med lys eller mørk stemme er du altså god nok. 

Gode hilsner Julie