Kløen i skridtet
Kløen i skridtet
Hvad skal man gøre hvis ens skridt klør?
Hej Isabella
Det er i hvert fald voldsomt irriterende, når det klør i skridtet. Hvad man kan gøre er afhænger lidt af hvad der er årsagen til at det klør, og det er meget svært at gætte på, ud fra det du skriver.
Svamp kan være en årsag, og det kan ret enkelt behandles. Blærebetændelse kan være en anden årsag, og det kan også behandles ret let, men på en anden måde. Måske er det irritation og kløe efter barbering, og så kræver det nok slet ikke noget behandling, men vil gå over af sig selv.
Så bedste råd, vil være at du skal kontakte din læge, og forklare at det klør. Din læge, vil stille spørgsmål, der kan hjælpe med at afklare hvad det handler om, og hvad du kan gøre for at slippe af med kløen.
Mange hilsner Julie