Smerter i en sene fra hoften
Smerter i en sene fra hoften
Hej lægebrevkasse
jeg er så bekymret det helt vildt
det er fordi den der sene som udspringer fra ens hofte og går til ens knæ tror jeg det er.. den er begyndt at blive irreteret. Det hele begyndte for en måned siden. Jeg har nogen problemer med at mine bækkenled låser sig men alt det går jeg til fys med. Den bliver meget irreteret nogen gange og har bare lyst til at sidde ned hele tiden.. jeg mærker det også i lysken og på bagsiden af ryggen hvor det nogen gange kommer i sådan nogen jag. Min fys har vist mig hvordan jeg kan udstrække den men problemet er at det fortsætter og kommer igen efter noget tid. Jeg er bange for at det skal blive kronisk. Please hjælp mig.. det har varet i en måned mindst..
Hej Alberte
Det er godt nok en frustrerende situation du er i. Det er korrekt at der både er sener og muskler der forbinder fra hofte og til knæet. Jeg kan naaturligvis ikke sige hvad det er der giver dig de her vanskeligheder, og om der er en sammenhæng mellem de andre udfordringer du har med dit bækken, og de her nye symptomer.
Da du allerede er i behandling tænker jeg du skal kontakte din læge og/eller fys, og gøre opmærksom på at du oplever en forværring af symptomerne. I de kommende dage og uger, hvor Corona virus fylder rigtig meget, er det svært at sige, hvordan din læge kan hjælpe lige nu. Det er selvfølgelig ikke optimalt, men desværre virkeligheden i øjeblikket. Måske er du nødsaget til at nøjes med at fortsætte de øvelser som din fys har vist dig, indtil du kan komme til yderligere undersøgelse. Men det er alt sammen noget som din læge eller din fys kan vurdere og afgøre.
Venlig hilsen Julie