Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

Geografisk tunge

brevkassespørgsmål

Geografisk tunge

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 5 år 1 måned siden

Hej, jeg lider af det der hedder 'geografisk tunge' har haft det siden jeg var helt lille og har det stadig (er 18 år nu) der har aldrig været nogen læger der vidste hvad det var, og troede selv at det var en form for svamp det aldrig forsvandt, men så var jeg til tandlægen for et år siden og så sagde de at jeg havde geografisk tunge. søgte på det og læste at det er noget som man vokser fra... men jeg har haft det i 17-18 år nu... det er vildt pinligt og føler ikke jeg kan grine højt da man så vil lægge mærke til det. 
mit spørgsmål lyder på om hvad der skal til for at fjerne det??? Og få en glat normal tunge. Piller eller vitamin, skraber anything?! :(

Svar: 

Hej Anonym

Jeg kan godt forstå du gerne vil vide mere om din tunge. Det må være rart at være blevet sporet ind på hvad det handler om. 

For at du kan få et brugbart svar på eventuel behandling er det vigtigt at du får stillet den helt rigtige diagnose. Ud over geografisk tunge findes der en lang række andre tunge forandringer, og de har hver deres årsag, og eventuelle behandling.

Jeg vil derfor anbefale dig at kontakte din læge, med den besked du har fået fra din tandlæge, og din mistanke om geografisk tunge. Din læge kan henvise dig til en speciallæge der med sikkerhed kan fastslå hvad det er. Og først derefter kan du få et sikkert og godt råd til hvad du eventuelt kan gøre. 

Så ring til din læge og få aftalt en tid til at få det undersøgt med henblik på en henvisning til en speciallæge. 

Mange hilsner Julie

Julies billede
Julie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program