Kommentar fra Stine Stankelben · 16 år 1 uge siden
Man glemmer tit at se udsigten på vej op fordi man bare stirre ned i asfalten.
Jeg tror at de fleste kampe i livet er turen værd. Men nogengange må man vælge sine kampe for man har ikke krafter til at sykle op af alle bakker. Man kan også nogengange vemte til en dag hvor det ikke blæser.
Jeg kender mange piger, der glemmer at nyde udsigten. Jeg tænker, at vi skal vælge vores udsigt med omhu (så det ikke bare er grå asfalt). Måske står der en god ven lige foran en, der gerne vil hjælpe.
I nogle kulturer mener man, at byrden bliver mindre, hver gang man deler den med et andet menneske. Og som du understreger, skal man vælge sine kampe med omhu. Det er ikke alt, man skal klare alene.
Det første skridt er, at man tør fortælle sin oplevelse til en ven. Det kan være svært. Men det kan være en lettelse, at der er nogen der ved, hvad man tænker på.
Det næste skridt kan være at sige højt: "Jeg har brug for hjælp".
Cykler dagligt forbi jeres lokaler i Århus. Har lagt mærke til at jeres skilte er forsvundet fra fasaden. Men hvorfor nu lige det, er I flyttet eller hva for dælen er det da så lige der at i har gang i???
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Hej jeg er en dreng og jeg er 15 år gammel. Jeg har en ven han er altid mærkeligt i klassen og jeg ved ikke hvad der er galt med ham. Nogen gang kan han rigtigt godt lide at slå sig selv, og skrig rigtigt højt. Læren ved heller ikke hvad hun skal gøre med ham? Min ven og jeg tror at han har...
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Kommentarer
Jeg tramper hådere i pedalerne så jeg hurtigere kommer op på toppen. Så kan jeg pustev ud der og glæde mig over at jeg klarede det.
Nogengange bliver man nød til at stå af og trække.
Hilsen Stine Stankelben
Kære Stine Stankelben.
Tak for et rigtig dejligt svar - og måske er udsigten på toppen hele turen værd.
Mange hilsner fra Lise
Man glemmer tit at se udsigten på vej op fordi man bare stirre ned i asfalten.
Jeg tror at de fleste kampe i livet er turen værd. Men nogengange må man vælge sine kampe for man har ikke krafter til at sykle op af alle bakker. Man kan også nogengange vemte til en dag hvor det ikke blæser.
;)
Kære Stine.
Jeg kender mange piger, der glemmer at nyde udsigten. Jeg tænker, at vi skal vælge vores udsigt med omhu (så det ikke bare er grå asfalt). Måske står der en god ven lige foran en, der gerne vil hjælpe.
I nogle kulturer mener man, at byrden bliver mindre, hver gang man deler den med et andet menneske. Og som du understreger, skal man vælge sine kampe med omhu. Det er ikke alt, man skal klare alene.
Jeg kom til at tænke på at det også kommer an på hvor tung ens bagasje er.
;) Stine Stankelben
Det første skridt er, at man tør fortælle sin oplevelse til en ven. Det kan være svært. Men det kan være en lettelse, at der er nogen der ved, hvad man tænker på.
Det næste skridt kan være at sige højt: "Jeg har brug for hjælp".
Tilføj kommentar