Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

KRAM

KRAM står for Kost, Rygning, Alkohol, Motion. Alt dette og meget mere om sundhed finder du her.

Tilbage til alle artikler

Når mor og far drikker

Hvornår drikker man for meget?

Man kan ikke gøre op i genstande, hvornår en forælder drikker for meget.

En forælder drikker for meget:

  • når han eller hun ikke kan varetage de opgaver en forælder skal 
  • når man som barn aldrig ved, hvilket humør den drikkende er i
  • eller når den drikkende ikke er der for én, når man har brug for det, på grund af alkoholmisbruget.

En mor og en far skal skabe struktur i familien, vække børnene, smøre madpakker, handle ind, hjælpe med lektier, lave aftensmad, putte børnene, lytte til børnene, trøste børnene når de er kede af det og meget andet. Når forældre drikker så meget, at de ikke er i stand til at gøre disse ting, så er der et alkoholproblem.

Hvordan kan man være helt sikker?

I forskellige perioder kan alkoholproblemer svinge i mængde, skifte karakter (ændring måden der drikkes på/hvad der drikkes), høre op og starte igen. 

Mange børn og unge venter på at de bliver helt sikre på at der er et problem. Men det sker sjældent. Den drikkende kan have gode og dårlige dage. Lige så snart man som barn føler sig sikker, så kan det være at der sker noget nyt og så bliver man igen i tvivl. Man kan sige, at hvis man er i tvivl, så er der et problem.  Som barn kan man nemt komme i tvivl om, hvorvidt ens egne oplevelser og følelser er rigtige, fordi de bliver sat i baggrunden og fordi den drikkende ofte benægter at der er et problem.

Hvordan er det at være i en familie med et alkoholmisbrug?

I en familie med et alkoholproblem stjæler alkoholproblemet al familiens opmærksomhed. 

Alle spørger sig selv, hvornår drikker far igen? Er han ædru i eftermiddag? Hvordan bliver aftensmaden? Hvordan bliver julen? Osv. 

Nogle gange er der et barn der tager ansvar, og løser de opgaver som den drikkende ellers ville have løst. Måske kommer der ikke længere gæster, og som barn mister man lysten til at tage kammerater med hjem. 

En opvækst i en familie med alkoholproblemer kan have de konsekvenser at man udvikler:

  • En svag selvværdsfølelse
  • En svag fornemmelse af egne behov
  • En kritisk indre stemme
  • En svag fornemmelse af egen grænser
  • Har svært ved at sige fra
  • Svært ved at skabe nære relationer
  • Og at man føler sig ensom

I TUBA kan du få gratis hjælp, hvis du er mellem 14 og 35 år

www.tuba.dk kan du chatte men andre unge som er vokset op med drikkende forældre, og med rådgivere fra TUBA. Du kan også skrive med andre unge i debatten

I TUBAs afdelinger kan du komme i gruppeterapi eller i individuel terapi, du kan se afdelingerne her: www.tuba.dk/hjælp eller sende et brev til brevkassen.

Andre steder at finde hjælp

Projekt BRUS er et tilbud i 11 midtjyske kommuner, som tilbyder gratis og anonym rådgivning og behandling til børn og unge i alderen 0-25 år. De tilbyder også familiebehandling. Læs mere her

Er jeg afhængig af alkohol?

At være afhængig

De fleste mennesker er faktisk afhængige af en eller flere ting, uden at det bliver et problem for dem. Det kan f.eks. være kaffe eller sukker. Det kan være svært at sige hvornår man egentlig er afhængig, men groft sagt bliver afhængighed alvorligt, når det begynder at blive et problem for personen selv eller andre. Det vil sige at når ens forbrug af noget, medfører at man er til fare for sig selv eller andre, så bliver det et problem, og så bør man søge hjælp.

Afhængighed kan defineres ved:

  • at man har en udpræget trang til "stoffet" (det man er afhængig af)
  • at man oplever ubehag når man afholder sig fra det (abstinenser)
  • at man oplever en øget tolerance. Det vil sige at man kan indtage rigtig meget af "stoffet" før man føler sig påvirket
  • at man får svært ved at have kontrol. Det vil sige at selv små mængder, giver personen ustyrlig lyst til mere 
  • at man fortsætter med at indtage "stoffet" selvom man ved at det har skadelige virkninger 
  • at man får sværere ved at passe sin skole, sit arbejde eller være i sociale sammenhænge hvor "stoffet" ikke er

Afhængig af alkohol

Når man er afhængig af alkohol, kan man f.eks. have rigtig svært ved at sige nej til at drikke, svært ved at stoppe efter få genstande og svært ved at være steder hvor der ikke er alkohol. Når man ikke drikker, kan man opleve abstinenser såsom rysteture, øget sved og feberlignende symptomer. Det er desuden ofte at alkoholafhængige skal starte dagen med at drikke, før de overhovedet kan fungere. 

Er jeg afhængig?

Det er meget forskelligt hvordan forskellige personer reagerer på alkohol, og hvor meget man kan drikke før man bliver afhængighed. Det gør at grænsen mellem et socialt forbrug og et misbrug/afhængighed er meget svær at se, og man kan ikke sætte et præcist antal genstande på afhængighed. Overgangen mellem at drikke socialt og drikke problematisk er glidende og kan ske på få måneder eller over flere år. Der er dog undersøgelser som peger på at ens arv - både biologiske (gener) og sociale - kan have en finger med i spillet. Det vil sige at risikoen er større for at udvikle alkoholafhængighed, hvis en eller begge af dine forældre har været afhængige eller haft misbrug. Afhængighed kan dog ikke forudsiges med sikkerhed.

Hvad gør jeg hvis jeg er afhængig?

Hvis du er bange for at du er afhængig af alkohol, kan du tage kontakt til din kommune. Der vil være et gratis alkoholbehandlingstilbud. Hvis du er pårørende til en alkoholafhængig eller misbruger, kan du tage kontakt til TUBA (www.tuba.dk) eller Alkolinjen for børn og unge(www.alkolhologsamfund.dk), som rådgiver børn og unge med alkoholiske forældre. 

Som ung kan du nok komme i tvivl om hvorvidt du er afhængig eller har et problem, fordi det er en stor del af den danske ungdomskultur at der bliver drukket vildt. De fleste unge vil på et tidspunkt sætte forbruget ned og få mere kontrol over deres druk. Hvis du er i tvivl, kan du lave en vurdering af dit alkoholforbrug - gør det skade på dig eller andre? Drikker du hver dag? Får du det dårligt når du ikke drikker?

Hvis du oplever at det begynder at blive et problem for dig, så søg hjælp!

Det kan være meget svært at erkende at man har et problem, men samtidig kan det have meget alvorlige konsekvenser for dit liv, hvis du ikke får hjælp til din afhængighed eller misbrug.

Har du svært ved at styre dit forbrug af alkohol? Hvad har andre gjort for at kontrollere deres indtag? 

Deltag i debatten! 

Alkohol og sex

Fuld og hæmningsløs

Mange oplever at når de drikker alkohol, så forsvinder hæmningerne. Det vil sige at man gør eller siger ting som man ikke ville som ædru. For eksempel er der mange som oplever at blive mere aggressive eller kede-af-det når de er fulde. Det er også udbredt, at folk i alle aldre får mere lyst til sex når de har drukket alkohol, men der er mange gode grunde til at det kan være besværligt og farligt at dyrke sex, når man er fuld.

For det første påvirker alkohol en række fysiske funktioner, som helst skal fungere optimalt når du dyrker sex:

  • Hjernen eller centralnervesystemet påvirkes, og du kan derfor få problemer med åndedrættet, sensitiviteten i nerveenderne og hukommelsen. Tænk at du kan glemme at du overhovedet har dyrket sex.
  • Erektionsproblemer - som mand kan du få problemer med at "få den op at stå" eller "holde den stående". Det skyldes at alkohol dehydrerer kroppen (hiver væske ud af kroppen) og det hæmmer blodtilførslen.
  • Problemer med at få orgasme - forskellige undersøgelser viser at alkohol kan gøre det svært eller umuligt at få orgasme. Sex kan derfor godt blive et meget langt og kedeligt projekt.
  • Problemer med tørhed i skeden - som sagt virker alkohol dehydrerende, som hæmmer blodtilførslen, og du kan som kvinde derfor opleve at du er "meget tør dernede". Sex kan derfor godt blive et meget smertefuldt projekt.  
  • Når du er fuld, tænker du måske ikke så meget over beskyttelse, så du kan risikere at få en kønssygdom eller som kvinde blive gravid. 

For det andet kan sex mens du er fuld, have en række psykologiske konsekvenser:

  • Hvis du ikke kan huske at du har haft sex (har haft et black-out), kan det betyde at du bliver i tvivl om du sagde ja. Så er frivillig sex pludselig meget tæt på ufrivillig voldtægt.
  • Alkohol påvirker dig, så du kan have svært ved at sige nej og ende med at dyrke ufrivillig sex med nogen "forkerte typer".
  • Hvis du ofte dyrker sex med flere forskellige partnere, når du er fuld, kan du få et træls rygte.
  • Når du er fuld, kan du nemt komme til at sige ja til noget som du fortryder dagen efter, fx at være utro, dyrke sex med flere, dyrke sex for første gang eller dyrke sex på en grænseoverskridende måde.

Kort sagt

Det kan have forskellige konsekvenser hvis du dyrker sex mens du er fuld. Der er dog både drenge og piger, som går "i byen" med det formål, at de gerne vil score. Husk at hvis du møder en sød dreng eller pige, men en af jer eller begge to er meget fulde, så kan I få hinandens numre og aftale at mødes en anden dag. Det kan også være du skal aftale med en af dine veninder eller venner, at I passer på hinanden, så ingen af jer ender i en ufrivillig situation.

Sex når du er fuld, kan være meget besværligt, overvældende og endda farligt - selvom det kan være meget svært at sige nej. 

 

Oplever du at få mere lyst til sex når du er fuld? Hvordan sørger du for at du ikke gør noget du fortryder?

Deltag i debatten

Hvor går jeg hen, hvis alkohol bliver et problem?

Når du som ung bevæger dig ind i rusen, vil der altid være risiko for at fest og nydelse bliver til flugt og afhængighed.

Derfor er det vigtigt at du som ung, ved hvor du kan gå hen hvis du begynder at have et problematisk forbrug. Et problematisk forbrug defineres af sundhedsstyrelsen som et forbrug der begynder at skabe problemer for den unge både socialt, økonomisk og i forhold til at klare sin hverdag. Et misbrug defineres ved at problemerne bliver større og påvirker både det fysiske og psykiske helbred.  

I sidste ende er der risiko for at du bliver afhængig, hvilket betyder at du oplever fysisk og psykisk ubehag hvis du prøver at stoppe og føler dig nærmest tvunget til at fortsætte med forbruget.

Hvis det går galt for dig, en i familien eller en ven, så er første skridt på vejen til at få det bedre, at snakke om det. Her nævnes en liste over steder du kan henvende dig til, både ved at møde op, på telefon eller over chat:

Information om alkohol:

www.altomalkohol.dk

www.ungrus.dk

Hvis mor eller far drikker:

www.hope.dk/ung

www.tuba.dk

www.naarmorellerfardrikker.dk

Anonym rådgivning:

www.hope.dk/ung

www.laenken.dk

www.tuba.dk

www.alkohol.dk

www.alkoholchat.dk

www.cyberhus.dk

 

Har du oplevet problemer med alkohol eller kender du nogen der har et problem? Hvad er dit bedste råd til dem der oplever problemer?

 

Deltag i debatten

Skadelige konsekvenser ved brugen af alkohol

De fleste unge ved at alkohol er sundhedsskadeligt, men faktisk mener 79 % af de unge ikke at risikoen gælder for dem.
De fleste unge mener altså at "det sker ikke for mig"!

Men det kan godt ske for dig!

Alkohol er hvert år forbundet med adskillige ulykker, mange forskellige sygdomme og ca. 4000 dødsfald. Brugen af alkohol er altså noget som skal tages alvorligt og det er vigtigt at du kender til de mulige konsekvenser, på trods af at det nok ikke vil afholde dig fra at drikke igen.

Det er både sociale, fysiske og psykiske konsekvenser, og risikoen stiger i takt med at du drikker mere. Her nævnes nogle af de konsekvenser som kan følge med brugen af alkohol:

  • Slagsmål/vold/konflikter med andre – når vi drikker alkohol, er vi i højere grad styret af vores følelser og impulser, og det kan gøre det rigtig svært at styre fx sin vrede.
  • Ulykker – folk som normalt ikke drikker så meget, men nogle gange drikker rigtig meget, har betydeligt større risiko for at komme galt afsted. Alkohol øger desuden risikoen for at komme på skadestuen.
  • Psykiske lidelser – alkoholindtag øger risikoen for både angst, depression, søvnbesvær og afhængighed. Desuden er der en sammenhæng mellem alkoholforbrug og selvmord/selvmordsforsøg. Så hvis du bruger alkohol for at dæmpe psykisk ubehag, er der altså stor risiko for at du i virkeligheden gør det værre.
  • Nerveskader, hjerneskader og demens – alkohol ødelægger vores hjerneceller, og særligt rammes området i hjernen der styrer langtidshukommelsen og indlæring. 
  • Skrumpelever, diabetes, overvægt m.m. – vores mave- og tarmsystem tager skade af alkohol, uanset hvor meget og hvor tit du drikker. Desuden er der mange kalorier i alkohol og det antages at du kan tabe mindst 1 kg ved at holde 4-6 uger alkoholfri.
  • Kræft – indtag af alkohol øger risikoen for kræft i munden, spiserøret, strubehovedet, maven, tyktarmen, endetarmen, leveren og det øger endda risikoen for brystkræft hos kvinder.
  • Hjerte-kar-sygdomme – alkohol øger risikoen for højt blodtryk, slagtilfælde (hjerneblødning og blodprop), uregelmæssig hjerterytme (som kan medføre pludselig død) og sygdomme i hjertemuskulaturen.


Har du oplevet en af de mange negative konsekvenser ved alkohol? Måske endte du i slagsmål med en ven eller brækkede benet fordi du blev overmodig? Er det risikoen værd at drikke alkohol?

Deltag i debatten!

Unges alkoholkultur i tal

Danske unge har længe ligget i toppen af statistikken over europæisk indtagelse af alkohol, men de seneste år har danske unges forbrug faktisk været faldende. To ud af tre unge tror dog stadig at andre på deres egen alder drikker mere, end de selv gør.  Det betyder også at mange unge oplever et pres for at de skal drikke mere end de egentlig har lyst til. 

 

 

Det er rigtigt, at mange unge drikker alt for meget, men i virkeligheden har størstedelen af den danske ungdom, et langt mere forsigtigt alkoholforbrug end de fleste tror. Så selvom at der er mange danske unge, som har et højt forbrug af alkohol, og at mange af de unge har prøvet at være fulde, er det altså helt ok at sige nej til alkohol og ikke lade sig presse af myten om at alle unge drikker helt vildt meget.   

Der er også fordele ved ikke at drikke alkohol, nemlig at du så undgår tømmermænd, det er bedre for helbredet ikke at drikke sig fuld, du kan bevare overblikket og have kontrol over situationen, og de fleste unge mener faktisk at du sagtens kan have det sjovt uden at være fuld.

Hvad synes du om dem der ikke drikker alkohol? Er det okay at sige nej og hvordan siger man fra over for presset?

Deltag i vores debat her 

 

 

Kilde: Unges alkoholvaner i Danmark, Kræftens bekæmpelse og TrygFonden, 2014

Kostrådene

Fødevarestyrelsen har lavet en række kostråd der kan hjælpe dig på vej til at leve sundt. Der er ti råd, og sådan her lyder de:

 

1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket og Fuldkornsmærket, når du køber ind.

Spis ikke for store portioner.
Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

 

2. Spis frugt og mange grønsager
Spis ca. 600 g grønsager og frugt om dagen. Mindst halvdelen skal være grønsager.

100 g grøntsager eller frugt svarer til en stor gulerod eller et æble.

Vælg især de grove grøntsager som løg, ærter, broccoli, blomkål, rødbeder, pastinak, bønner, rødkål, hvidkål, rosenkål og selleri.
Frosne grønsager eller grønsager på dåse er ernæringsmæssigt gode valg.

 

3. Spis mere fisk
Spis fisk mindst 2 gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg.

I alt skal du gerne have 350 g fisk om ugen. Heraf ca. 200 g fed fisk.

De fede fisk er laks, ørred, makrel, sild, hellefisk, stenbider og ål.
Alle former for fisk tæller med, også fiskefrikadeller, frossen fisk, fisk på dåse som torskerogn, tun og makrel samt skaldyr som rejer og muslinger. En halv skive rugbrød med fiskepålæg svarer til ca. 30 g fisk.

 

4. Vælg fuldkorn
Spis mindst 75 g fuldkorn om dagen. Det svarer til 2 dl havregryn og en skive fuldkornsrugbrød.

Fuldkorn finder du i mad, der er lavet af kornprodukter, hvor hele kornet er taget med - også skaldelene og kimen.

Fuldkorn behøver ikke være hele kerner – det kan også være kerner malet til fuldkornsmel. Fuldkornsprodukter er lavet af hvede, spelt, rug, byg, havre, majs (tørret), hirse, durra og ris.

Følgende kerner og frø er IKKE fuldkorn: solsikkekerner, græskarkerner, sesamfrø, vilde ris, boghvede, quinoa.

 

5. Vælg magert kød og kødpålæg
Vælg kød og kødprodukter med højst 10 % fedt.

Spis sammenlagt højst 500 g kød om ugen fra okse, kalv, lam og svin.
Det svarer til 2-3 middage om ugen.

Fødevarestyrelsen kalder kød fra firbenede dyr for ‘rødt kød’, men betegnelsen og begrænsningen på de 500 g dækker over alt kød fra firbenede dyr, og det er uanset, om kødet spises rødt eller gennemstegt.

Undgå at spise for meget forarbejdet kød. Forarbejdet kød er røget, saltet og nitritkonserveret kød, som kødpålæg, hamburgerryg, skinke, pølser og bacon. Hav kun én mad med kødpålæg i madpakken.

 

6. Vælg magre mejeriprodukter
Vælg skummet-, mini- eller kærnemælk.

Vælg surmælksprodukter, som yoghurt, med maks. 0,7 % fedt og oste med maks. 17 % fedt (30+).
Hold igen med fede produkter som fløde og smør.

1/4-1/2 liter mælkeprodukt dagligt er passende. Når du spiser sundt, er der også plads til 1-2 skiver mager ost (ca. 25 g).

 

7. Spis mindre mættet fedt
Skær ned på dit forbrug af mættet fedt. Vælg planteolier som rapsolie og olivenolie, flydende margarine og blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine/stegemargarine.

Skrab brødet.

Brug gerne pesto, hummus eller mayonnaise i sandwichen og på brødet i stedet for smør.

Steg kød og grønsager i olie frem for smør, og smid stegefedtet væk.

Skift fløde og opbagt sovs ud med et par teskefulde pesto eller olie og friske krydderurter.

 

8. Spis mad med mindre salt
Danskere får dagligt 1,5 tsk. salt igennem maden.

Sænk dit forbrug med ½ tsk. dagligt.
Det meste salt får vi fra forarbejdede produkter som brød, kødprodukter, ost, fastfood og færdigretter. Køb madvarer med mindre salt.

Skær ned på brugen af salt i din madlavning og på din mad. Smag på maden, før du salter, og sæt ikke pr. automatik salt på bordet.

 

9. Spis mindre sukker
Skær ned på de søde sager og drikke både i hverdagen og på fridage. De fleste kan roligt halvere forbruget af slik, sodavand, saft, is og kager.

Drik højst en halv liter sodavand, saft, juice eller energidrik om ugen og server vand eller Nøglehulsmærket mælk til måltiderne.

Over 80 % af det sukker vi spiser. får vi fra slik, sodavand, is og kager. Vi får ca. 10 % fra søde morgenmadsprodukter og frugtyoghurt.

 

10. Drik vand
Drik vand i stedet for sodavand, alkohol, juice og saftevand til maden, når du er tørstig mellem måltiderne, og når du dyrker motion.

Når det ikke er så varmt, bør man drikke 1-1 1/2 liter væske i døgnet.

Kaffe og te tæller med i dit væskeregnskab. Husk dog at spare på sukkeret og fløden.

 

Se mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside

Hvorfor dyrke motion?

Når du læser dette sidder du sikkert ned og din krop er afslappet. Din muskler holder pause. Det er helt ikke bare normalt, men også  vigtigt at give kroppen pauser.

Men som det er i dag, er der rigtige mange børn og unge som bruger en stor del  af deres fritid foran skærmen  og glemmer at bruge kroppen til det den er skabt til, nemlig bevægelse…

Og der er mange gode grunde til, at motion er en god idé.

Først og fremmest er motion en god og sjov måde at være sammen med sine venner på. Det er også et godt sted at møde nye venner.

Motion hjælper med at holde dig sund og rask. Når du dyrker motion, formindsker du risikoen for:

  1. ·         at blive overvægtig
  2. ·         at få hjerte- karsygdomme
  3. ·         at få sukkersyge
  4. ·         at få muskel- og skeletlidelser

Motion hjælper også på en masse sygdomme og lidelser, f.eks. astma og stress.

Motion får dig i godt humør. Faktisk er der mange, der får et helt kick ud af at dyrke motion. For eksempel er der mange løbere, der oplever en lykkerus efter træning. Det skyldes at de udløser nogle hormoner kaldet endorfiner, som er kroppens naturlige ”lykkemiddel”.

Samtidig er motion jo endnu en ting, du kan blive god til. Motion er super for selvtilliden - for det er jo altid fedt at være god til noget.

Men den vigtigste grund er nu engang at du skal dyrke motion, fordi det er sjovt! 

Hvor meget motion?

Sundhedsstyrelsen har en god tommelfingerregel:

1)    Man skal være moderat fysisk aktiv mindst 60 minutter hver dag. ”Moderat” betyder, at man bliver lidt forpustet, men man kan stadig snakke med andre imens. Det gør selvfølgelig ikke noget, hvis du anstrenger dig endnu mere. De 60 minutter behøves ikke være sammenhængende – du kan sagtens dele det op i mindre bidder.

2)    Man skal være intensivt fysisk aktiv i 20-30 minutter mindst 2 gange om ugen. ”Intensiv” betyder, at man bliver så forpustet, at du har svært ved at tale imens. Det kan være en idé at dele den intensive motion op i mindre perioder á 10 minutter. 

Hvor mange unge dyrker motion?

I Danmark er der rigtig mange børn og unge, der dyrker en eller anden form for motion. 

Sundhedsstyrelsen udsendte i 2010 en undersøgelse sundhedsvanerne hos børn og unge mellem 11 og 15 år.

Undersøgelsen viste blandt andet, at de 11-15årige samlet set er fysisk aktive i mindst en time 5-6 dage om ugen. Drengene er også generelt lidt mere aktive end pigerne.

 Samtidig er der en tendens til, at aktivitetsniveauet falder en smule, jo ældre man er.

Undersøgelsen viser også, at man så også føler sig i dårligere form, jo ældre man er. I 2008 var det cirka en tredjedel af de 11årige, der følte sig i god form, mens det kun var omkring en sjettedel af de 15årige, der følte sig i god form.   

Over halvdelen af de 11-15årige kan til gengæld godt tænke sig at være mere fysisk aktive. Det er især pigerne, der gerne vil dyrke mere motion. Faktisk ønsker mere end 60 % af pigerne at være mere fysisk aktive.

Du kan læse mere her

De lidt ældre unges sundhedsvaner er beskrevet i den Nationale Sundhedsprofil for Unge. Her har man for eksempel undersøgt, hvor mange 16-20-årige, der dyrker motion. Omkring halvdelen dyrker fysisk krævende motion mindst 4 gange om ugen.  Fysisk krævende motion er f.eks. løb, fodbold eller styrketræning. Især er der mange drenge, der dyrker ”hård” motion – hele 60 %. Tallet for pigerne er lidt lavere for pigerne – 39 %. Til gengæld er der flere piger end drenge, der dyrker lidt mindre krævende motion, hvor de f.eks. går en tur eller cykler.

Faktisk er det kun 12 % af de unge mellem 16 og 20 år, der ikke dyrker nogen form for motion udover idrætstimerne i skolen. Tallet er det samme for både piger og drenge.

Du kan læse mere om unge og motion i den Nationale Sundhedsprofil for Unge 2011, som du finder her

Hvis man ser på de unge og voksne sammen, dvs. alle over 16 år, er tallet noget lavere. I Den Nationale Sundhedsprofil kan man læse, at 35 % af mændene og 22 % af kvinderne dyrker fysisk krævende motion mindst fire gange om ugen. 

Jo ældre, man bliver, des mindre motion dyrker man. De mest fysisk aktive er dem, der er mellem 16 og 24 år. Her det er der 58 % mænd og 38 % kvinder, der dyrker fysisk krævende motion mindst 4 gange om ugen. For den ældste gruppe (dem, der er over 75 år) i undersøgelsen er tallene noget lavere; kun 12 % for mændene og 6 % for kvinderne.

Læs mere her

Motion er mere end bare bevægelse

Motion er mere end bare sport. For eksempel dyrker du motion, når du cykler til og fra skole, når du fyrer den af på dansegulvet og når du går en tur med dine forældre.

Rengøring og havearbejde kan også godt være en slags motion – særligt hvis du får sved på panden af det!

Motion behøver ikke koste en masse penge.  Med et par trainers, en t-shirt og et par træningsbukser, kan du for eksempel løbe en tur i parken eller skoven. Du kan også lave motionsøvelser i din egen stue, hvor du f.eks. kan bruge fyldte ½-litersflasker som vægte. Du kan finde masser af tips til træningsprogrammer og øvelser på nettet. 

Du kan også bruge naturen i din træning. F.eks. kan du lave en del knæ- og armøvelser ved at hænge fra en gren eller du kan bruge en træstub til at sætte dine hænder på, når du laver armbøjninger. 

Der er masser af sjove typer motion, så det er ingen undskyldning, hvis du synes at ”fodbold og badminton er kedeligt”. Hvad med at blive sej med en kårde og gå til fægtning? Eller prøve parkour? Du kan også gå til klatring, kampsport eller cricket. Eller hvad med at give skøjteløb, squash eller synkronsvømningen chance? Der er vildt meget at vælge i mellem, lige meget om du er til hårde tacklinger eller elegante piruetter. Så der er helt sikkert også noget, der lige er dig. Det er bare om at komme i gang – og måske tage en ven med.

 

Op af sofaen og bevæg dig

Har du svært ved at komme i gang med at dyrke motion? Eller vinder dovenskaben ofte over motivationen? Vi kender det alle sammen: en gang imellem trækker TV’et mere end træningsskoene… Og det er jo synd, for man har det jo sjovt, når man først er i gang.

Så sørg for, at det bliver sværere at ryge i sofafælden. Du kan f.eks. tage direkte til idræt efter skole. Det er også en god idé at gå til noget sammen med en af dine venner. Eller hvad med at skifte filmhyggen med vennerne ud med en gåtur i parken eller en mobil-skattejagt?

Få hjælp til at stoppe med at ryge

Når man ryger tobak, får man en stor mængde kræftfremkaldende stoffer ind i kroppen. Desuden bliver iltmængden i blodet mindre og kroppens celler får på den måde ikke tilstrækkelig med næring til at holde sig frisk og ung.

Tobaksrygning kan give mange sygdomme samt nedsætte levealderen med mange år. Læs mere om tobakkens skadelige virkninger hos Kræftens Bekæmpelse.

Man bliver let afhængig
Tobaksrøg indeholder nikotin, som er et meget vanedannende stof. Nikotin påvirker hjernen og har en beroligende effekt, efterhånden som hjernen vænner sig til det. Men det gør også brugeren meget afhængig af det kick, som nikotinen giver.

Stoplinen
Vil du stoppe med at ryge? Så kan du ringe til STOPlinien. De er rigtig gode til at støtte  op om rygestop. De  giver  dig tips og gode råd. De fortæller dig om medicin og nikotinerstatningsprodukter.

Ring gratis til 80 31 31 31 

Gratis rygestopkursus

Du kan også tilmelde dig Xhale.dk. Gratis rygestopsupport

Xhale.dk er rygestophjælp til unge, der ønsker at blive røgfri. Når du har meldt dig til, får du den støtte, der hjælper lige netop dig igennem et rygestop. Og hjælpen kommer, når du har brug for den.

Tag i mod støtte til dit rygestop

Hør Anthons erfaringer med rygestop 

 

 

Hvor mange ryger?

Voksnes rygevaner
I Danmark er der færre og færre, der ryger. Blandt danskere over 16 år er der i dag kun 21 %, der ryger dagligt. For 30 år siden var der helt op mod 60 %, der røg dagligt. Den store forandring er sket, fordi man i dag ved, hvor skadeligt rygning er.

Hvor mange unge ryger i København?
I Københavns Kommune er der lavet en sundhedsprofil blandt 15-årige i 2009. Her kan man se, at omkring 85 % af de 15-årige i København ikke ryger til daglig. Og at det kun er ca. 8 %, der ryger hver dag.

Læs mere om unge københavneres forhold til rygning i Sundhedsprofilen for børn.

Langt de fleste unge ryger ikke!
Langt de fleste unge ryger ikke cigaretter. Nogle prøver det, men stopper hurtigt igen. Omkring 10 % ryger indimellem, f.eks. ved fester. At være festryger øger risikoen for at blive én der ryger fast.

Hvorfor vælger nogen at ryge?
Vi ved jo alle sammen, at rygning er meget skadeligt for kroppen, så hvorfor er der alligevel nogen der vælger at ryge? Det kan der være mange grunde til. Mange gør det fordi de ikke kan holde op.

Når kroppen har vænnet sig til det, får røgen én til slappe af. Andre ryger fordi de mener at det bliver nemmere at komme i kontakt med andre. Andre igen ryger fordi det får dem til at føle sig voksne.

Der er også nogen, der ryger, fordi de er bange for være udenfor, eller fordi de er forelskede i en, der ryger. Nogle vil bare vise at de ikke er bange for at gøre noget farligt.

Mange ryger, fordi de tror at mange gør det. Det er forkert. Der er mange misforståelser om rygning.

Rygning er ikke noget nyt. Indianerne i Amerika var de første, der røg tobak. Faktisk har tobak været brugt af indianerne i omkring 8000 år. Her blev tobakken brugt i religiøse ceremonier. Christoffer Columbus tog tobaksplanter med sig fra Amerika, så man kunne dyrke dem i Europa. Først troede man at tobakken kunne bruges som medicin. Men efterhånden som man opdagede, at tobak ikke virkede ret godt som medicin, begyndte man at ryge for fornøjelsens skyld. Først i løbet af 1900-tallet fandt man ud af hvor farligt rygning er.   

Hvad siger loven?
Det er forbudt at sælge tobak til unge under 18 år. Denne grænse er sat, fordi rygning er mest sundhedsskadeligt for børn og unge.

Rygning og vægt

Rygning og vægt

Mange forbinder rygestop med at tage på. Men de fleste ekstra kilo kommer faktisk kun, hvis du begynder at spise mere mad eller trøstespise. Lysten til at spise kan nemlig blive større, fordi du savner, at have noget i munden. Samtidig vil du opleve, at maden smager bedre, når dine smagsløg er blevet fri for røg. Du får derfor måske også lyst til at spise mere.

Så hvis du vil holde vægten ved rygestop, er det vigtigt, at du ikke erstatter alle de skoddede cigaretter med mad og slik. Husk dog, at det er meget mere farligt for din sundhed at ryge end at tage lidt på i vægt.

Sådan virker røgen

Tobaksrøg indeholder rigtig mange skadelige stoffer. Der er faktisk mere end 4000 forskellige stoffer! Nogle af dem kan give dig kræft andre er stærke nervegifte. Giftstoffer påvirker din krop ved at dræbe sunde celler, ændre på dine arveanlæg, forgifte pulsårernes inderside samt forårsage slimdannelse og forsnævring af dine luftveje.

Når du indånder røg fra en cigaret eller en vandpibe, bliver mange af de skadelige stoffer fra tobakken faktisk allerede optaget i din mund. Derfor er der ikke noget der hedder, at ”man ikke inhalerer”. Din krop bliver påvirket, selvom du bare har røgen i munden og du kan faktisk også blive afhængig af at ryge, selvom du ikke trækker røgen hele vejen ned i lungerne.  

Inden røgen kommer ned i lungerne, passerer den igennem din hals. Her får den dine luftveje til at trække sig sammen, så det bliver sværere at trække vejret normalt. Indersiden af dit luftrør begynder at lave en masse slim og snot, som du måske kender fra, hvis du har rigtig ondt i halsen.

De små ”fimrehår” der hjælper det at holde dit luftrør frit for snavs og støv, bliver bedøvede af nervegiften i røgen. Derfor kommer alt det snavs, du indånder, til at blive siddende i dit luftrør og dine lunger.

Når røgen kommer ned i dine lunger optages en stor del af røgens skadelige stoffer, og kommer over i blodet. Herfra bliver stofferne fra røgen transporteret rundt i hele kroppen, og påvirker alt fra din fordøjelse og dit hjerte til dine blodårer, din hud og din hjerne.  

Mund og svælg
Tobaksrøg irriterer slimhinderne i næse og svælg og kan derfor give svie i øjnene, kløe i halsen, hæshed, hoste og hovedpine. Desuden ødelægger røgen dine smagsløg på tungen, således at du mister meget af din smagssans.  

Luftveje
Luftvejene er beklædt med meget små fimrehår, der sorterer støv, bakterier og andre fremmedlegemer fra, når man trækker vejret. Fimrehårene fungerer faktisk som et rensningsanlæg. Ryger man, ødelægges rensningsanlægget af tobakstjæren, og så har den kræftfremkaldende tjære fri adgang til strube, svælg og lunger.

Lungerne
Lungerne er ikke, som mange tror, to store balloner. Faktisk består lungerne af millioner af bitte små balloner, som kaldes luftblærer, og som hver især hjælper med at optage den nødvendige ilt fra indåndingsluften. Når man ryger, sætter tjæren fra røgen sig fast i lungerne, og de tynde luftblærer i lungerne ødelægges. Til sidst forsvinder dele af lungevæggen helt. Skaderne betyder, at man får sværere ved at trække vejret, og det er bl.a. dét, der kan forårsage hoste og opkast af slim om morgenen hos ’garvede’ rygere. Resultatet er, at man begynder at hoste mere og får besvær med at trække vejret, når man bevæger sig. Senere kan det udvikle sig til kronisk bronkitis, lungebetændelse og i værste fald rygerlunger.

Hjerte og blodkar
Kroppen får den nødvendige ilt gennem blodet, hver gang man trækker vejret. Når man ryger, sætter kulilten(CO) sig på de røde blodlegemer og 'spærrer' pladsen for ilten. Derfor har man som ryger sværere ved at udnytte luftens ilt og ens kondition forringes. Det betyder, at kroppen ikke får den ilt den har brug for og i sidste ende kan der faktisk være tale om at man kvæler de indre organer. Derfor bliver hjertet nød til at slå hurtigere for at få nok ilt rundt i kroppen.

Nikotinen i røgen får også dine blodkar til at trække sig sammen. Dermed skal hjertet arbejde hårdere for at pumpe blodet rundt i kroppen. I længden er det med til at slide dit hjerte ned, så det til sidste ikke længere er stærkt nok til at pumpe blodet ordentlig rundt i kroppen.

De små blodårer i din hud trækker sig sammen når du ryger. Med tiden gør det at rygere får en grå og kedelig hud, men røgen gør fx også, at man lettere kommer til at fryse om fingrene når det er koldt. Det er nemlig blodet, der sørger for at du får varmen ud i fingrene og ned i dine tær.

Er vandpibe mindre farligt?
Mange tror fejlagtigt, at det er sundere at ryge vandpibe end f.eks. cigaretter. Det er ikke korrekt. Vandpiberygning er meget usundt også selvom det er mildere i smagen. Vandpiberygning kan føre til afhængighed af tobak. Du kan læse mere her

Det er endnu ikke undersøgt grundigt om vandpiberygning med Steam Stones eller lignende produkter er helt ufarligt for kroppen. Vi anbefaler, at du ikke prøver det.

 

Hvad er alkohol?

Alkohol er verdens mest benyttede rusmiddel. I Danmark tænker mange, at alkohol er hyggeligt, festligt og sjovt.Eksperter vurderer dog, at alkohol er det rusmiddel, der er mest skadeligt. Det er det rusmiddel, der slår flest ihjel, og kan medføre store skader på kroppen, hjernen, sindet og familerne til dem, der har alkoholproblemer. I sin mest koncentrerede form er alkohol et opløsningsmiddel, ligesom lightergas. 

Alkohol i Danmark

I Danmark skal man skal være fyldt 18 år for at købe alle former for alkohol. Unge over 16 år må dog godt købe for eksempel øl og vin, fordi det har en alkoholprocent på maks 16,5%. 

Sundhedsstyrelsen har lavet nogle anbefalinger for, hvor mange genstande man højst bør drikke. En genstand svarer til en almindelig flaskeøl eller et lille glas vin.

De anbefaler at:

  • At alle (unge og voksne) drikker maks 5 genstande ved samme lejlighed - det er særligt hårdt for kroppen, når man drikker meget på en enkelt aften eller over en kort periode (fx festival).  
  • At voksne kvinder drikker maks 7 genstande om ugen.
  • At voksne mænd drikker maks 14 genstande om ugen.
  • At unge under 16 ikke drikker - alkohol påvirker den del af hjernen, som styrer indlæring. Man kan altså blive dårligere til at lære, og så kan det blive svært i skolen.  
  • At gravide ikke drikker - alkohol skader fosteret på mange måder og kan bl.a. medføre spontan abort, at barnet bliver udviklingshæmmet eller får dårligt immunforsvar (nemt bliver syg).

Varighed

Mange tror at man forbrænder ca. en genstand i timen, men det er meget individuelt og er forskelligt for mænd og kvinder. En grov tommelfingerregel er, at det tager halvanden til to timer at forbrænde en genstand (fx en øl eller et lille glas vin).

Hvorfor drikker man alkohol

Der kan være mange grunde til at man drikker alkohol. Mange unge begynder at drikke fordi det er en måde at vise at man er ved at blive voksen, og fordi det kan give et (falsk) boost til ens selvtillid. Det er dog langt fra alle som drikker alkohol, og det er begyndt at være mere sejt at sige nej. Det er en god ting, da der er mange som oplever at blive presset til at drikke alkohol, fordi de tror at de vil blive udelukket af fællesskabet, hvis de ikke drikker.  

Se flere billeder med info om alkohol her

Har du andre bud på hvorfor man drikker alkohol?

Deltag i debatten!

 

 

Hvor mange drikker i Danmark?

Hvor mange voksne drikker?

I Danmark er det udbredt blandt både voksne og unge at drikke alkohol. Det sker særligt i forbindelse med sociale arrangementer eller fester. Hos Sundhedsstyrelsen skelner de mellem en ugentlig lavrisikogrænse (14 genstande for mænd og 7  for kvinder) og højrisikogrænse (21 genstande for mænd og 14 for kvinder). Det betyder at hvis du, som mand, drikker 21 genstande eller mere, så er der høj risiko for at du bliver ramt af de skadelige konsekvenser ved alkohol

Selvom Danmark stadig ligger i toppen af den europæiske statistik over alkoholforbrug, så viser en undersøgelse af Sundhedsstyrelsen (2014) at der er sket et lille fald i alkoholforbruget blandt både unge, voksne og ældre. Andelen af danskere, der drikker over lavrisikogrænsen, fra faldet fra hver fjerde til hver femte siden 2010. Det største fald ses i gruppen af unge mænd (16-24), hvor andelen er faldet fra 38,3 til 28,4 %. Andelen af danskere, som drikker over højrisikogrænsen, er også faldet fra 10,6 % til 8,5 %. Faldet er sket for både mænd og kvinder, men igen ses det største fald i gruppen af unge mænd (16-24 år) fra 22,0 % til 14,4 %. 

Klik her, hvis du vil se en artikel om hvor mange unge der drikker alkohol i Danmark.

Hvor mange drikker ikke?

Der er også sket en stigning i andelen af dem, der siger at de ikke normalt drikker alkohol (ugentligt). Det specielle er, at stigningen har været største blandt unge mænd (11,7 % til 17,5 %) og kvinder (13,3 % til 17,0 %) i alderen 16-24.

Der er altså flere og flere unge, som ofte vælger alkohol fra!

Den nyeste statistik kan altså tyde på at der er ved at ske en ændring i vores ugentlige alkoholforbrug, og at det bliver mere normalt at lade være med at drikke. 

 

Kender du nogen der drikker alkohol? Oplever du at det ofte er voksne eller unge der drikker - og er der forskel i måden de drikker på?

Deltag i debatten!

Alkohol påvirker hjernen

Når man drikker alkohol, bliver dele af hjernens normale funktion sat ud af spillet. Det vil sige at man ofte opfører sig anderledes og opfatter ting/oplevelser/indtryk på en anden måde end normalt. For eksempel bliver ens evne til at opfatte situationer dårligere, man får sværere ved at styre sine bevægelser, sin tale, balance og det bliver sværere at koncentrere sig. 

Promillegrænse

Fordi alkohol påvirker hjernen på den måde, er det ulovligt at køre bil eller cykel, hvis man har en alkoholpromille på over 0,5. 
Promillen måles efter hvor meget man har drukket og ens kropsstørrelse. Hvis man er en lille spinkel pige, kan man måske kun drikke ¾ øl før promillen er på 0,5. Hvis man er en stor og stærk voksen mand, kan man måske drikke 2 øl før promillen er på 0,5. Der skal altså ikke ret meget alkohol til, før man bliver påvirket så meget at nogle ting er ulovlige. Du kan også få en bøde, selvom din promille er under 0,5, hvis politiet mener at din kørsel er til fare for dig selv eller andre. 

Alkohol og følelser

Alkohol påvirker også den del af hjernen, hvor følelserne sidder. Man kan opleve at blive gladere, mindre genert og mere modig. Derfor oplever mange at alkohol får dem til at smide hæmningerne, give slip og feste løs. Det er dog ikke kun de glade følelser som alkohol påvirker, og hvis du har det psykisk dårligt, kan alkohol gøre det værre.

Desuden er der mange som oplever at når de er fulde, så gør de ting, som de fortryder bagefter. Alkohol påvirker nemlig din dømmekraft, og man kan komme til at gøre ting, som man ikke ville have gjort som ædru. Måske er man blevet uvenner med en af sine venner, man har gjort noget rigtig pinligt eller har følt at ens grænse blev overskredet, men uden at kunne stoppe det. Mange tilfælde af for eksempel ufrivillig sex eller sex man fortryder, sker, når man er påvirket af alkohol.

 

Hvad er din oplevelse med alkohol? Hvordan påvirker det dig? Har du nogensinde gjort noget som du fortrød dagen efter?

Deltag i debatten!

 

 

Tømmermænd

Tømmermænd er en samlet betegnelse for de forskellige ubehagelige symptomer, som kan opstå efter alkoholindtagelse.

De enkelte symptomer minder om almindelige reaktioner på forgiftning og består bl.a. af:

- Hoved- og mavepine

- Tørst

- Mathed

- Humørpåvirkninger

- Diarré

- Svimmelhed

- Kvalme og opkast

- Hjertebanken

- Koncentrationsbesvær

- Træthed

- Dårlig søvn

Nogen vil kun opleve nogle eller få af symptomerne, mens andre kan opleve hele rækken. Det er desuden også forskelligt i hvilken grad de opleves – to personer kan have hovedpine, hvor den ene har en let summen og den anden oplever at hovedet er ved at eksplodere. Kort sagt vil tømmermænd kunne opleves på forskellige måder, i forskellige grader og det er ikke sikkert at dine tømmermænd altid vil være på den samme måde. Der er desværre ingen mirakelkur, men der er nogle ting, du kan gøre både mens du drikker og dagen efter, for at komme nemmere igennem tømmermændene:

X  Drik et glas vand efter hver genstand – alkohol er vanddrivende, hvilket betyder at alkohol sender vandet i din krop hurtigere gennem systemet. De fleste oplever at tisse mere, når de drikker alkohol. Et glas vand efter hver genstand hjælper til at holde din naturlige balance og kan gøre tømmermændene lettere.

X  Sørg for at drikke på fuld mave – alkohol optages hurtigere på tom mave, hvilket også øger sandsynligheden for at du ender med at kaste op til festen, så sørg for at spise et godt måltid inden du begynder at drikke.

X  Sov mere – hvis du alligevel ender med at drikke mere end sundhedsstyrelsen anbefaler, så sørg for at du ikke har for mange planer dagen efter. Brug i stedet dagen på at drikke vand, spise mad der er god for din mave og sove.   

X  Drik mindre – sundhedsstyrelsen anbefaler at man drikker max 5 genstande på én gang. Selvom det kan være svært at overholde, så husk på at alkohol er skadeligt for din krop uanset hvor meget du drikker. For at du kan mindske tømmermændene og andre skader medført af at drikke alkohol, så drik fornuftigt og fordel genstandene over hele aftenen. Det er også helt OK at sige nej.

Se flere billeder med information om alkohol her

Har du andre gode bud på hvordan tømmermænd kan forebygges eller hvad andre kan gøre, når de bliver ramt?

Deltag i debatten

Klør det i skeden?

Rigtig mange kvinder – både unge og gamle - kan opleve at det klør i skeden og rigtig mange gange skyldes kløen svamp.

Man kan få svamp i skeden af flere forskellige ting, men mest normalt er, at man får det i forbindelse med at man tager penicillin, hvis man bruger stramme trusser, som ikke er lavet af bomuld, og man ser det også ved gravide eller kvinder med sukkersyge.

De vigtigste tegn på at du har svamp, er at det klør i skeden og at du har udflåd som er hvidt og klumpet. Som om nogen har rørt havregryn i udflåden eller som hytteost. Udflåden lugter ikke. Det kan svie når man skal tisse og generelt føles det lidt ømt og ubehageligt i underlivet.

At få svamp i skeden er meget almindeligt og mere end 7 ud af 10 kvinder oplever det – og mange flere gange.

Det er meget nemt at behandle svamp

Man har to muligheder: på apoteket kan man købe creme og stikpiller som er svampedræbende. Cremen smører man sig med rundt om skeden og stikpillerne putter man op ligesom en tampon. Det kræver ingen recept og virker i de fleste tilfælde. Men hvis du bruger den behandling uden at være hos din læge, skal du have de rigtige symptomer med kløe og udflåd, som er grynet og som ikke lugter.

Hvis behandlingen ikke virker, skal du til lægen og finde ud af, om du fejler noget andet. Den anden mulighed er nogle piller, som man skal have recept på fra lægen. Det er nemt og virker hurtigt.

Hvis man har fået flere infektioner skal man til lægen.

Svampe infektionerne smitter ikke, så man behøver ikke behandle sin sex partner. Men det vil være en god ide at lade være med at have sex, mens man får det behandlet. Det vil være ubehageligt og kan forstyrre behandlingen med creme og stikpiller.

Line - Rådgiver i brevkassen "Sundhed og sygdom"

Kom i gang med at løbetræne

27-årige Henrik Them, er i skrivende stund Danmarks hurtigste mand på fem og 10 kilometer.

Han har en løbeskole på Politiken.dk og giver bl.a. følgende gode tips til dig der gerne vil i gang med at løbetræne:

Løb med andre
Få en ven eller din søster/bror/mor/far med ud og træne. Eller få dem i det mindste involveret i målet, så de støtter dig. 

Tip til begynderen
1. Løb 2-3 gange om ugen og træn i ca. 20 minutter per gang.

2. Løb 3 minutter, gå 2 minutter.

3. Gentag 3 + 2 minutter i alt 4 gange.

Tip til den lidt øvede
1. Løb 3 gange på en uge, 15 minutter pr. gang uden pause.

2. Udnyt terrænet, og sæt fart på op ad en bakke for eksempel.

3. Eller find nogle trapper, og giv den gas, hvis du har overskud til det.

Hør musik mens du løber
Køb en lille radio. Det kan være nemmere at komme ud over stepperne når der er musik i ørene :-) F.eks. kan du løbe, når der er musik. Gå, når de snakker mellem numrene.

Kilde: Politikkens løbeskole - her kan du læse alle Henrik Thems gode råd.

Sluk tørsten! - drik vand!

Gode råd om vand og varme ;)

Indsæt billede el. video herOver halvdelen af kroppens vægt består af væske. Det er omkring 2/3 dele. Det vil sige, at hvis du vejer 60 kg, så er de 40 kg væske.

Du har sikkert hørt det mange gange før - ''husk at drikke rigeligt med væske'' - især nu i  hedebølgen men også hvis du dyrker motion.

Hvad sker der ved væskemangel
Ved 1% væsketab falder præstationsevnen med ca.10% .Det betyder, at hvis du har et væsketab på godt 1/2 liter har det allerede betydning for hvor meget du kan klare fysisk.

Det er individuelt, hvor meget væske vi bruger i løbet af dagen, men ydre forhold som temperaturen, luftfugtigheden og hvor meget det blæser er afgørende. Hvis det er varmt med en høj luftfugtighed og det samtidigt er vindstille vil du typisk svede mere og det er svært for kroppen at komme af med varmen.

Væske under motion
Når du motionere stiger  kropstemperaturen og kroppen skal af med masser af overskudsenergi i form af varme. Det gør, at der fordamper meget af kroppens væske gennem sved og udånding. For at kroppen kan regulere sin temperatur har den derfor brug for væske nok ellers virker kroppens egen termostat ikke og den har svært ved at fungere.
Når du træner sveder du endnu mere og derfor er det vigtigt med masser af vand. Helst 1/2-1 liter vand i timen under træning og igen før og efter træning.

Hvor meget væske har vi brug for
Hvis du ikke motionere eller er specielt fysisk aktiv skal du helst drikke ca. 2 liter vand om dagen. Kaffe, te, sodavand og alkohol er desværre ikke godt for væskebalancen. Tværtimod er det vanddrivende. Det gør at man skal tisse mere, så derfor bør du drikke ekstra med vand ved siden af.

Hvordan reagerer kroppen på væskeunderskud
Hvis du har ondt i hovedet, føler dig svimmel og kan det være tegn på væskeunderskud. Det er fordi din krop slår alarm om, at der er noget i vejen. Der er noget den mangler for at kunne fungere.

Kollaps og dehydrering
Hvis væsketabet er meget stort, kan du risikere at kollapse og i værste fald dø. Det sker dog sjældent, medmindre det er under ekstreme forhold som fx. under et maratonløb, hvor der er sket flere kollaps med dødsfald.

Når kroppen kollapser er det bl.a. fordi hjertet har sværere ved at tilføre nok ilt og blod rundt i kroppen. Blodtrykket falder og pulsen stiger. Kroppen er ikke længere i stand til at regulere temperaturen. Dens naturlige termostat virker ikke mere.

Hvis du føler dig svimmel og utilpas, så er det en god ide først at prøve at drikke noget vand. Du kan se om din væskebalance er iorden ved at nive let i huden, hvis huden hurtigt glatter sig ud igen får du nok væske, men hvis huden er 'stram' er det tegn på, at du ikke får væske nok.  

Du kan læse mere om kroppens varrmeregulering her 

Smerter ved træning/sport

Smerte er et af kroppens symptomer på at der er noget galt. Så oplever du smerte under sport eller træning så stop op og find ud af hvorfor.

Der kan være flere årsager til smerter:

1. Stillingen - hvis du træner i et fitnessrum skal du sørge for at maskinerne du bruger er indstillet korrekt, da det ellers kan smadre meget mere end det gavner.

2. Overbelastning - hvis du styrketræner er det vigtigt at lade kroppen slappe af. Sørg for at der max. er 3 meget hårde træningsdage om ugen med lette dage/hviledage imellem. For mindre trænede typisk 2 hårde træningsdage.

Når der siges hård træning er det individuelt fra person til person. Det er vigtigt at overholde dette, da kroppen har brug for hvile.

Oplever du at det gør ondt efter træning eller sport så sørg for at strække ordentligt ud.

Der findes denne hjemmeside hvor du kan finde en masse udstrækningsøvelser og genoptræningsprogrammer.

Der er forår i luften - så pas på solen!

Foråret er kommet til Danmark med sol og varmere vinde :-) Selvom du stadig ikke synes, det er sommer-varmt udenfor, er det vigtigt at være opmærksom på solen, for den har allerede nu en voldsom kraft.

UV-indekset
Derfor kan det være en god idé at holde øje med Dagens UV-indeks, som nævnes i næsten alle vejrudsigter (i hvertfald dem der lover solskin!) Du kan få dagens UV-indeks, altså en prognose for den gennemsnitlige mængde af UV-stråling i Danmark, gratis tilsendt via sms, hver dag - tilmeld dig dagens UV-indeks her

UV-indekset er et slags barometer, som fortæller, hvornår du skal passe på i solen. Helt ligesom dit termometer viser, om du skal tage en ekstra trøje på.

Graden af UV-stråling afhænger af både hvor mange skyer, der er på himlen, af ozonlagets tykkelse, af solens stilling på himlen, af partikler i luften og meget andet. UV-indekset er højest midt på dagen i skyfrit vejr - derfor siger "de kloge" tit, at man skal holde sig indenfor fra kl. 12-15, hvor solen oftest er skarpest.

Når UV-indekset er under 3, kan du nyde solen uden særlig beskyttelse. Er UV-indekset på 3 og op til og med 7, skal du beskytte dig med SOLHAT og SOLCREME.

Hvis UV-indeks når 8 eller mere - hvad der er højst usædvanligt i Danmark - så skal du undlade at opholde dig i solen i middagstimerne men i stedet gå indendørs eller søge skygge. Og så er tøj, hat og solcreme en NØDVENDIGHED.

Kilde: skrunedforsolen.dk

Slankeprodukter - nej tak!

Slankeprodukter - nej tak!
I dagens Danmark bliver vi nærmest bombarderet med kravet om en flot krop, og de idealer der er blevet sat til mænd og kvinder gennem tidens løb. Og ofte er de krav der er stillet simpelthen ikke realistiske, eller kræver enormt arbejde som folk simpelthen ikke kan klare, og det er her slankeprodukterne kommer ind.

Markedet af slankeprodukter er over dobbelt så stort som f.eks. 20 år siden. Og det skyldes endnu en gang drømmen om en flot krop, men ikke viljen til at arbejde for det. Og det at poppe en pille er ofte betydeligt nemmere end at arbejde for det.

Er pillerne vejen frem?
Det er et meget velkendt spørgsmål som mange ofte søger vejledning i.

Jeg har selv prøvet diverse kosttilskud og slankeprodukter på markedet, så her vil jeg besvare et hvert tænkeligt spørgsmål så godt som muligt her.

Umiddelbart er svaret båd et ja, og nej til alle spørgsmålene. Det er rigtigt at der eksisterer slankeprodukter som kan resultere i enorme vægttab. Men ofte er dem der har en kraftig virkning, også dem som også er potentielt farlige.

Virker det så?
Stoffer som Ephedrin, Clenbuterol, eller DNP kan give ekstreme vægttab, Men til gengæld er stoffet enten farligt, har virkelig ubehagelige bivirkninger, eller er ulovligt.

Ephedrin er nok det meste kendte vægttabs middel på markedet, og på trods af at det er ulovligt at sælge i DK, køber folk det stadig lovligt via danske netbutikker med destination i f.eks. Norge, Grundet en EU aftale med andre skandinaviske lande hvor det er lovligt.

Og selvom mange hundrede tusinde anvender ephedrin holdige produkter til vægttab: f.eks. (Letigen eller Therma Power) uden problemer, er der stadig ingen garanti for at ens krop vil kunne tåle det.

Overvægtige i undersøgelser har haft vægttab mellem 3-9 kilo på 2-4 uger med ephedrin produkter. Det er ikke noget jeg under nogen omstændigheder ville anbefale nogen at prøve, da Ephedrinholdige slankeprodukter virker så forskelligt på folks kroppe, og for nogle kan de være relativt harmløse, men for nogen er der en hvis ukendt sandsynlighed for: Blodpropper, problemer i central nervesystemet, dødsfald og lign.

Findes der ufarlige slankeprodukter?
Ja det gør der. Der findes en lang række slankeprodukter som er fuldt ud lovlige til salg i DK, og er 100 % ufarlige.

Så kunne man spørge sig selv – hvorfor ikke bare bruge dem i stedet? Og det er simpelthen fordi effekten ikke er kraftig nok, lovlige slankeprodukter i dag kan kun bruges som en hjælp til en sund kost og motion – hvilket jo også er fint nok, hvis folk er villige til at arbejde for det selv. Fordi der kan disse produkter være en kæmpe hjælp, med: mere energi, mindre sult, og bedre forbrænding.

Produkter som f.eks.: Thermogenic diet formula, eller Triodrine som er 100 % ufarlige. Men ofte forventer folk at pillen gør hele arbejdet, hvilket nok er grunden til at folk fravælger de ufarlige produkter frem for de mere kraftige og potentielt farlige.

Med andre ord, det er dovenskab, mod viljestyrke. Og ofte er folk villige til at gå ind på et direkte pillemisbrug af farlige stoffer i kæmpe mængder for at tabe vægt, frem for at arbejde mod sit mål på gammeldags måde.

Lige meget hvilket produkt man vælger, så er slankeprodukter aldrig vejen frem, imodsætning til en god kostplan, og en ordentlig omgang motion.

Slankeprodukter kan som sagt kun hjælpe en på vejen. Man kan aldrig forvente en pille til at gøre hele arbejdet, kosten er som sagt alfa omega. Men hvis man har blod på tanden under vægttab, findes der som sagt en masse lovlige og ufarlige produkter som indeholder naturprodukter som kan hjælpe en på vej.

Men man bliver som sagt skuffet, hvis man bruger alle sine penge på en omgang Triodrine og forventer at fedtet bare ruller af uden at man selv arbejder for det – fordi det sker ikke.

Protein, kulhydrat og fedt...hvad er det?

 

Fedt:
Fedt er en faktor, der ofte bliver anklaget for livsstilssygdomme, overvægt, og lignende. Hvilket ikke er helt korrekt. Kroppen har brug for fedt, umættede fedtsyrer altså omega 3 og 6, som fås f.eks. gennem forskellige former for fisk, planteolie osv., er ekstremt vigtige, netop fordi cellevæggene, hormonerne og andre vigtige ting i kroppen består og dannes af fedt. Der findes selvfølgelig også usunde former for fedt, som kroppen ikke har godt af – her taler vi om fedt gennem: chips, friture, og lignende.

Kulhydrat:
Når man snakker om kulhydrater, snakker man om, hvor hurtigt de går ind i blodbanerne og hvor effektive og sunde, de er. Kulhydrater er beskrevet som energi, overskud og ydeevne. De rigtige langsomt optagne kulhydrater fås f.eks. gennem rugbrød, havregryn og lignende – disse er ting som indeholder mange langvarige kulhydrater, som vil holde dagen igennem. Hvorimod sodavand, sukker, wienerbrød, chokolade, fransk brød og lignende indeholder kæmpe mængder af hurtigt optagne kulhydrater, som ikke er sunde for kroppen. De er tværtimod ubrugelige og holder ikke længe i forhold til gode solide kulhydrater.

Protein:
Protein anses af mange bodybuildere og atleter som den absolut vigtigste kostenhed. Protein er så brugt, at salget af proteinpulver og proteinbars er enormt alene i Danmark. Protein er med til selve dannelsen af muskelvæv og er derfor vigtigt for enhver atlet, bodybuilder eller almene person for den sags skyld. Under træning og muskelaktivitet vil dine muskler automatisk begynde at udvide sig og blive stærkere for at klare en konstant træning. Denne proces kræver dog en større mængde protein, ellers vil kroppen ganske enkelt ikke have ressourcerne til at opbygge muskelmasse. Man plejer at sige, at man behøver 2 x ens egen kropsvægt pr dag i protein. Jo mere jo bedre.

Energi, og kalorier:
Det absolut vigtigste i en kostplan, eller i en slankekur, er energiindholdet, dvs. hvor mange kalorier (kcal) der findes i maden. Det er desuden den mest præcise og korrekte måleenhed under ethvert vægttab. Kalorier kan betragtes som ens sikkerhed for, at man når dagen igennem. I realiteten er kalorier en god ting, da de afgører dit energiniveau, dit humør og din mentale og fysiske præstationsevne. Men bliver kalorier spist i for store mængder, kan kroppen simpelthen ikke forbrænde dem, og de vil begynde at lagre på dine fedtressourcer, som så resulterer i vægtforøgelse og overvægt.

For nogenlunde at få sit max kalorieintag (altså hvor mange kalorier, man må indtage om dagen), er der et regnestykke til at få et relativt præcist tal. 24 x ’’Egen kropsvægt’’. Dit max kalorieintag om dagen afgører, om du tager på, taber vægt eller beholder din vægt. For at gøre en lang historie kort betyder det: vejer du f.eks. 80 kilo, og har du mindre end f.eks. 24 x 80=1920 kcal om dagen, taber du vægt. Har du mere, tager du på, og har du noglelunde det samme, så beholder du din nuværende vægt. Kalorier, også kendt som kcal, er altså afgørende for vægttabet.

Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program