Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

Lyst & Seksualitet

Læs om onani for piger og drenge, om den første gang, præstationsangst, prævention, pikstørrelse og meget mere...

Tilbage til alle artikler

At være transkønnet

Er man transkønnet, føler man sig ikke som det biologiske køn, man er født med. Man kan være født som pige, men betragte sig selv som dreng, eller være født som dreng, men betragte sig selv som pige. At være transkønnet handler ikke om seksualitet eller om at klæde sig ud. Man behøver heller ikke få en operation eller føle sig fanget i den forkerte krop for at være transkønnet.

Som transkønnet vælger man som oftest at skifte køn for at blive betragtet af omverdnen som det køn, man oplever sig som. Mange tror fejlagtigt at kønsskifte handler om at få en operation. Kønsskifte kan imidlertid bestå af både sociale, udtryksmæssige, kropslige og juridiske forandringer. Sociale forandringer indbefatter udspringet, dvs at fortælle omverdnen, at man er transkønnet, og at man ønsker at blive tiltalt og behandlet som sit oplevede køn. For mange transkønnede er dette led det største skridt i kønsskiftet. Udtryksmæssige forandringer kan indbefatte ændring i frisure og tøjvalg. Kropslige forandringer indbefatter behandling med kønshormoner, som ændrer kroppens sekundære kønsmæssige karakteristika.

Går man fra hun- til hankøn, betyder det, at man kommer i behandling med testosterom, som bla. andet gør stemmen dybere, øger kropsbehåring og bidrager til muskelvækst. Går man fra han- til hunkøn, får man bla. andet bredere hofter og udvikler bryster af behandling med estradiol. Kropslige forandringer kan også indbefatte operationer, der ændrer kønsdelenes udseende. Juridiske forandringer indbefatter ændring af navn og cpr.-nummer.

Vil man skifte køn kropsligt, skal man henvises til Sexologisk Klinik på Rigshospitalet i København eller Sexologisk Center på Aalborg Sygehus gennem sin praktiserende læge. Her kan man komme i behandling med kønshormoner og få godkendelse til kønskorrigerende operationer, hvis man er fyldt 18 år og har gennemgået et længerevarende udredningsforløb. 12-17-årige kan komme i behandling med stophormoner, som udsætter puberteten, men behandling med kønshormoner kan også komme på tale fra 16-års aldren.

Er du i tvivl, om du selv er transkønnet, eller  har du brug for rådgivning angående emnet, kan du kontakte LGBT Danmarks Rådgivning i Århus eller København per telefon, chat eller mail. Du kan også kontakte LGBT Ungdom + eller LGBT Ungdom Aarhus per mail, til et møde i virkeligheden.

Onani for drenge

Der har været mange spørgsmål fra drenge omkring onani, og det er rigtig dejligt, så bliv endelig ved med at spørge. 

Onani kan være en rigtigt god ting, hvis man ved hvordan man kan lide det. Du skal vide at der findes ingen rigtig eller forkert måde, istedet handler det meget om at mærke efter hvad du selv har lyst til, og hvordan du selv synes det føles bedst. At finde ud af at onanere, så det bliver rigtig dejligt for lige dig, kan tage lidt tid, men er helt sikkert kampen værd.

Du kan finde lidt inspiration her

Kan man blive blind af at onanere?

Det er ikke skadeligt på nogen måde at onanere, og nej du kan ikke blive blind a at onanere.

Onani er en naturlig del af udviklingen fra dreng til mand (og derefter bare som mand), og er ikke skadeligt. Du kan heller ikke bruge alle dine sædceller, da kroppen danner sæd løbende. Der er altså absolut intet farligt ved at onanere.

De gode virkninger

Faktisk kan onani ligefrem være godt for dig. En udløsning kan nemlig løsne op for musklerne i hele kroppen og hjælpe på blandt andet hovedpine. Onani virker som en øver inden det engang skal gå rigtigt løs sammen med en partner. Du lærer nemlig din krop at kende ved at onanere, så du ved hvad der er godt, og hvad du ikke kan lide.

Våde drømme

Våde drømme er når man imens man drømmer får udløsning. Det kan være at man drømmer frække drømme, men det er ikke altid, og man skal ikke blive skræmt af at have en våd drøm om noget man ikke normalt tænder på. At vågne op med en plet på lagnet, kan bare være vildt pinligt. Det sker fordi man ikke får udtømt de sædceller der er produceret. Det gør man, hvis man onanerer, så onani hjælper mod våde drømme.

Det med småt

Jeg synes lige til sidst, at jeg bliver nødt til at snakke lidt om det, der kan skabe problemer for dig.

Det er forbudt at onanere offentligt, andre kan se dig og blive stødt af det. Det er det der hedder blufærdighedskrænkelse, som er strafbart ifølge straffeloven. Så hold stien ren, onaner hjemme.

God Fornøjelse

 

Onani for piger

Der har længe ligget en artikel om onani for drenge på cyberhus, men onani er også for piger. Noget tyder på at piger starter med at onanere senere end drenge og en del unge mener at drenge onanerer mere end piger.

Det er ikke helt til at vide, men sikkert er det at onani kan være rigtig dejligt og at det kan gavne ens sexliv at onanere.

Hvorfor onanere?
Onani er faktisk helt naturligt og godt. Der er flere gode grunde til at onanere. Sex er noget helt naturligt som de fleste føler et behov for. Onani kan hjælpe med at stille det behov. En orgasme kan hjælpe på hovedpine, gøre en mere afslappet og måske endda hjælpe en med at falde i søvn. Og allervigtigst kan onani hjælpe dig med at lære dig selv og din krop bedre at kende. Når du onanerer finder du ud af hvad du godt kan lide og det kan hjælpe dig når du en gang skal have sex med en fyr. Sex kan altså blive bedre hvis du har forsøgt dig på egen hånd først.

Hvordan onanerer man?
De fleste piger onanerer med hånden.

Lige mellem urinrøret og det sted hvor skamlæberne mødes sidder klitoris og det er den der er vigtig her. Klitoris er en lille knop som er ca. på størrelse med en ært. Den er dækket af en lille hudfold og det er vigtigt, fordi klitoris er vanvittigt følsom. Når piger onanerer, er det almindeligt at de med et par fingre gnubber på klitoris. Nogle gnubber op og ned, andre fra side til side og andre igen i cirkler. Der findes mange måder at gøre det på, og det handler bare om at finde ud af hvad man selv kan lide.

Nogle piger kan godt lide at stikke noget op i skeden mens de onanerer. Det kan f.eks. være en finger eller to, men også andre ting kan bruges.

Hvis man bruger fingrene så start med en enkelt finger. Hvis det føles okay, kan man altid vælge at prøve med to. Mange kan godt lige at massere g-punktet, som sidder nogle få cm oppe i skeden, ud mod maven. Hos de fleste føles det sådan lidt ujævnt, lidt ligesom overfladen på en valnød. Massér der hvor skedevæggen føles ujævn. Det kan godt tage tid, men for nogle er det den mest vidunderlige måde at onanere på. Andre bryder sig ikke så meget om det.

Hvis man bruger andet end fingrene skal man holde sig fra flasker, da de for det første kan give ridser og små sår i skeden og for det andet kan komme til at sidde fast, hvis der ikke er låg på. Man skal heller ikke bruge noget der er skarpt eller meget kantet. Noget rundt og ikke for stort er perfekt. Det kan f.eks. være stearinlys, håndtaget på en hårbørste eller en gulerod. Du skal huske at sætte et kondom på det du bruger hvis det ikke er lavet til at putte op i skeden. Ellers kan du risikere at få nogle forkerte bakterier derind som kan give underlivsbetændelse.

Gode råd:
Man kan også onanere med alt muligt andet. Nogle gør det med brusehovedet når de er i bad, nogle gnubber sig mod en pude, armlænet på en stol, et cykelsæde eller noget helt, helt andet. Det er fint, så længe det føles rart og ikke er farligt.

Mange piger kan også godt lide at røre sig selv andre steder på kroppen. Hvis man stadig ikke er helt klar til at begynde at onanere for alvor, kan det måske være rart at røre lidt ved ens bryster, inderlår eller et andet følsomt sted. Mange piger gør også dette mens de onanerer.

Det er ikke til at sige hvor mange piger der onanerer og hvor tit de gør det, men det er hverken mærkeligt at gøre det flere gange om ugen eller aldrig at komme i gang. Onani handler om at have det dejligt med sig selv, og det kan man kun hvis man gør det når man selv har lyst og er klar. Onani er noget privat og dejligt, som man har helt lov til at holde for sig selv og gøre som man selv synes bedst om.

Hvor gamle er danske unge når de har sex første gang?

Undersøgelser blandt unge i Danmark viser at den gennemsnitlige alder for den seksuelle debut er 16,5 år. Det betyder selvfølgelig at der både er nogle der er ældre og nogle er yngre "den første gang". 

Det er ikke unormalt at have sin seksuelle debut efter man er fyldt 18 år og blevet voksen. 

 

Normalt at komme hurtigt.

I skal lige til at have sex og inden I når ret langt har du allerede fået udløsning. Øv tænker du. Måske synes du også det er lidt pinligt. Det var slet ikke lige det du havde håbet. Er det mon helt normalt at man kommer for hurtigt? Og hvorfor sker det lige for mig?

Ja, der kan være mange spørgsmål der rumsterer når man er ved at lære sin krop at kende. Når man har sex, så forstiller man sig måske at det foregår helt perfekt og dejligt, som vi ser det på film, men det er langt fra virkelighed.

Ingen endelige svar
Et helt præcist svar på, hvorfor man kommer hurtig, findes faktisk ikke. Men der kan være   flere  forskellige årsager til at man kommer for hurtigt. Det kan både være nogle fysiske og psykiske ting.

Længe siden sidst
Det kan være det er længe siden man har haft sex sidst, eller fordi det er aller første gang. Man kan derfor være super tændt og det kan være svært at holde det inde. Derfor kan udløsningen komme næsten med et samme. Det er en helt naturlig reaktion. Der er også mange der bare generelt synes det er svært at holde igen og så kan godt være at man synes det bliver et problem. Hvis man har det sådan, findes der nogle praktiske ting man kan gøre, som kan hjælpe med at holde lidt igen.

Start-stop-teknik
Der faktisk en start-stop-teknik, hvis du gerne vil træne til at holde længere inden udløsning. Det går ud på følgende:
1.Onaner lige indtil du er ved at komme
2.Stop (indtil man føler sig klar igen, der kan godt gå et par minutter)
3.Onanér videre
4.Stop igen (lige inden du er ved at komme)

Det skal du gøre 3-4 gange. Det kan godt være lidt svært i starten, men giv ikke op, for det skal nok lykkes på et tidspunkt. Øvelsen virker bedst, hvis du træner ofte – gerne flere gange om ugen. Der kan godt gå nogle måneder, før du evt. kan mærke resultatet.

Kondom
Hvis man har kondom på under samleje, nedsætter det faktisk også følsomheden i ens penis. Man kan også købe nogle kondomer med lokal bedøvende creme, så følelsen i penis nedsættes lige præcis nok til at at forsinke udløsningen.

Præstationsangst
Det er ofte de psykiske ting der spiller ind, når man kommer hurtigt. Det kan være at man er nervøs og man får præstationsangst, når man skal i seng med en pige, især hvis det første gang, eller en pige man er rigtig vild med.
Man vil gerne gøre det så godt og derfor kan man blive usikker på sig selv. Prøv at sætte forventningerne helt ned og gå stille og roligt fremad. Hvis det er første gang for jer begge, så er hun garanteret lige så nervøs som du selv er. Hvis nervøsiteten er i top er det helt naturligt at man kommer rigtig hurtig.
Den første gang fungerer aldrig helt perfekt, så forvent ikke at I skal have fantastisk sex. Når man ser den slags på film, så fungerer det altid første gang, men det er langt fra virkeligheden. Det tager tid at få sex til at fungerer. Man skal give det tid og blive afslappet sammen med sin partner.

Det er normalt
Det er helt normalt at en udløsning kommer meget hurtig, især som ung. Seksualiteten eksploderer rundt i kroppen. Det hele er så nyt og du er helt tændt. Du kan være nervøs, fordi du gerne vil være den perfekte fyr i sengen. Selvom det kan være svært som ung at holde igen, så er det faktisk også rigtig mange mange mænd det synes et er svært. Det er generelt et helt almindeligt problem blandt drenge og mænd at komme for hurtigt. Så du er ikke den eneste.

Hvordan fungerer penis? (De indre kønsorganer)

Svulmelegme

Når der kommer blod til din penis, så sker der det at svulmelegmet vokser, og du oplever at din penis bliver stiv. Ialt har du 3 svulmelegmer.

Testiklerne

I dine testikler sker den største produktion af det mandlige kønshomon testosteron, produktionen fortsætter gennem hele livet, falder dog i værdi med årerne.

Fra fødslen har drenge millioner af kønsceller, som i teenageårerne udvikler sig til levende sædceller. Fra du er omkring 11 år og resten er livet vil der dannes millioner af sædceller i dine tekstikler hver eneste dag, kvaliteten er sædcellerne bliver dog dårligere med årerne.

Tempertaturen er lidt lavere i testiklerne end i resten er kroppen, hvis ikke at den var lavere, så kunne sædcellerne ikke overleve.

Ved hver sædudtømning er der ialt 350 millioner sædceller.

Du producerer mere sæd når du onanerer, og risikoen for testikelkraft mindskes.

Igennem et helt liv formår en dreng/mand at komme af med 53 L sæd, det svarer til et fyldt badekar.

1 tsk. Sæd svarer til ca. 6 kalorier

Sædcellen

Sædcellen er 0,06 millimeter, og  har en hastighed af 3-4 millimeter pr minut, rejsen fra testikel – urinrør er 20 meter lang og ialt tager det en sædcelle nogle måneder for at nå frem. Hvor når du fyrer sæden af har det en hastighed på ca. 45 km i timen, men inde i pigen har det en hastighed på 0,00175 km i timen.

Bi-testiklerne

I dine bi-testikler modnes og opbevares dine sædceller inden de kommer ud i sædlederen (sædstrengen) og videre til sædblæren. I sædblæren blandes sædcellerne sammen med sekret og opbevares til der kommer en ejakulation (udløsning)

Blærehalskirtel/Prostata

Blærehalskirtlen/prostata sidder 4-5 cm. oppe i endetarmen er på størrelse med en kastanje og ligger rundt om selve blæren. Blærehalskirtlen danner en stor del af sædvæsken.
Inden udløsning blandes sædcellerne samt sekreten sig med sædvæsken.

Når du onanere eller stimulerer dig selv, kan det for nogle drenge/mænd være dejligt at stikke en eller to fingrer 4-5 cm. op i endetarmen hvor prostata sidder, da det fungere som et mandeligt g-punkt.

Urinrøret

Din penis består også af et urinrør som ca er 25 cm langt, der kommer både sperm og urin ud af røret, du har dog en ventil som sørger for at holde sperm og urin adskildt.

 

Hvordan fungerer penis? (de ydre kønsorganer)

Pungen

Huden omkring pungen er meget tynd, rynket og følsom. Størrelsen på pungen ændrer sig efter temperaturen, når det er koldt blir den lille og trækker sig sammen.

Pungen hæver og sænker sig, så der er den rette temperatur hele tiden, så sædkvaliteten er i top.

Din behåring, hjælper med at holde skridtet rent og opsamle sved (sveden har til hensigt at afkøle pungen)

Penis

Penis varierer i form farve og størrelse fra dreng til dreng, jeg har valgt at jeg ikke vil nævne en masse tal om gennemsnitsstørrelse, da jeg ikke mener at det er så vigtigt. I stedet mener jeg, at det er vigtigt at du bliver tilfreds med det du har.

Det viser sig at penis ikke kan vuderes i slap tilstand, eftersom en lille penis i slap ofte har en større volumeforstørrelse en en stor slap penis.

Glans (penishovedet)

Omkring puberteten løsnes forhuden så den kan trækkes frem og tilbage, inden beskytter den penishovedet så ikke det blir snavset under forhuden. Hvis ikke den løsner sig, kan egen læge lave et lille snit.

På undersiden af penishovedet er forhuden fæstnet med en streng, som til tider kan være meget kort og kan forhindre at få forhuden helt tilbage. Strengen kan briste ved samleje, er dog ikke noget der er farligt

Penishovedet er meget følsomt, svarer næsten til den sammen følsomhed kvinder har når man rører deres klitoris.

Mellemkødet

Mellemkødet sidder mellem kønsorganerne og anus, er et meget følsomt område hos de fleste drenge/mænd.

 

Myter om den første gang

Der findes mange ting, som du kan tro man skal kunne den første gang. Der findes også mange historier fra nogen der kender nogen der kender en der gjorde det... Eller hvordan det nu var? Men sandheden kan godt være langt fra det du tror. 

Piger vil have at deres første gang er fyldt med rosenblade, strande og stearinlys
Forkert - Det vigtige for pigen er typisk at det er en person hun er tryg ved og er forelsket i. Og at det også er en god intim oplevelse for hende.

Drenge vil bare have deres første gang overstået, gerne på et toilet til en fest med en fremmed pige mens de er skide fulde
Forkert - De fleste drenge går faktisk op i nogle af de samme ting som pigen, at det er en person han er forelsket i og er tryg ved, samt at det er en god og intim oplevelse for ham.

Samleje skal helst vare min. 20 min. med uafbrudt penetration, ellers er man kommet for tidligt
Forkert - Journal of Sexual Medicine skriver at alt over 3 minutter er et godt samleje, men at det optimalt vil vare 7-13 minutter. Og hæng dig ikke for meget i om det blev 2½ eller 3½ minut. Det handler om at være tilstede i øjeblikket.

Alle kvinder kan få orgasme ved penetration
Forkert - Det er kun nået lignende hver 10. pige der kan få orgasme ved penetration uden andre stimulanser.

Kvinder bløder og har smerter den første gang
Delvis sand - Piger bløder ikke nødvendigvis den første gang. Man kan have sprunget jomfruhinden inden. Det kan ske, hvis man har onaneret (med penetration) eller hvis man dyrker meget sport. Mange ridepiger sprænger deres jomfruhinde ved ridning. Nogle piger har en så elastisk jomfruhinde, at den ikke springer. Der udover kan der være et stort nok hul i nogle pigers jomfruhinde, til at den ikke sprænger under sex. Nogle piger kan føle lidt smerte den første gang, men det er langt fra alle.

 

Det første kys

Det første kys, er noget specielt, det er noget man tit kommer til at huske tilbage på.

Nogle er rimelig nervøse første gang, fordi man kan have en hel masse tanker, fx kysser han/hun godt ? Gør jeg noget forkert, og er min ånde god og så videre.

Jeg synes ikke det første kys er noget man skal være nervøs over, men det er helt naturligt at være nervøs og have små sommer fugle i maven. Jeg synes det kommer meget naturligt når man synes om en fyr og det kommer faktisk næsten altid til at gå rigtig godt, og hvis ikke, så kan man grine lidt af det bagefter istedet for.

Det første kys er ofte noget man vil komme til at tænke tilbage på, når man har været sammen længe og snakker om hvordan det første kys var.

Nogle synes det kan være pinligt at kysse hinanden og venter til de har været lang tid sammen, før de kysser for første gang. Imens andre bare gør det som en meget normal ting.

Men en ting der er vigtig er at man føler sig parat til det. 

Penisstørrelse

Er størrelsen på din penis vigtig??

Der er rigtig mange drenge og mænd, der går rundt med tanker omkring deres størrelse på sin penis, tankerne handler desværre ofte om éns penis er stor nok?
 
Hvis du er en af dem der ikke er tilfreds med størrelsen på din penis, så vil jeg opfordre dig til at læse lidt videre.
 
I puberteten starter din penis med at udvikle sig, testiklerne falder ned og forhuden begynder stille og roligt at slippe, så du kan trække forhuden tilbage. Ens penis variere i størrelse, form og farve fra dreng til dreng, der er ikke en penis der er helt ens.

Din penis er færdig udviklet når du er ca. 18 år.

Hvor stor er en normal penis??

Gennemsnitsstørrelsen ligger mellem 10 og 18 cm, din penis kan sagtens være mindre eller større end gennemsnitsstørrelsen. Størrelsen på din penis kan være svær at bedømme i slap tilstand, da en lille penis i slap tilstand ofte har en større volumeforøgelsen, så derfor udligner de ofte hinanden.

Du skal vide at skeden er en muskel, som tilpasser sig din penis størrelse.

Hvis du er ked af din størrelse, eller form nu, så vil jeg istedet opfordre dig til at være stolt af det du har. En fantastisk penis er en elsket penis!!

G-punktet sidder ca 3 cm oppe i skeden på kvinden, Så du skal ikke særlig langt op, for at give pigen en skøn og fantastisk oplevelse.

 Det har intet med størrelsen at gøre på din penis, men istedet at du er glad for den, jo mere du elsker din penis og acceptere den som den er, jo mere fantasisk forhold får dig og din penis det, og et bedre sex-liv vil det give dig, da du muligvis bliver mere afslappet omkring selve situationen.

Sex handler ikke kun om kønsorganer, men istedet om det samspil to mennesker har sammen.

Hvis din penis ikke altid vil som du vil, så accepter det, lav noget andet, skift fokus.

 

Hvordan kysser man en lidenskabeligt?

Hvordan kysser man en lidenskabeligt?

Når man tænker over det, at skulle putte ens læber ind i en andens og bevæge dem op og ned, kan det virke mærkeligt, men hvis det gøres rigtigt, kan det være en fantastisk oplevelse.

Step 1:

Du skal bruge et par læber, en at kysse og selvtillid.

Step 2:

Forberedelse:

Tjek din ånde, hvis du er i tvivl om hvordan den er, så sørg altid for at have tyggegummi eller pastiller på dig.  Husk at tage tyggegummiet ud inden du kysser din partner, ellers kan han få sig noget af en overraskelse.

Forskellige madvarer kan påvirke din ånde, du kan læse her, hvordan du slipper for dårlig ånde.

Step 3:

Tro på dig selv:

Det kan være svært at tage det første skridt, men tro på dig selv, vær selvsikker, så går det hele af sig selv.

Step 4:

Læberne:

Det bedste er at starte simpelt, når det føles rigtigt, tager du hovedet til den modsatte side af hvor din partners hoved er, så I ikke støder næserne mod hinanden.

Pres stille og roligt jeres læber ind til hinanden, så I ikke støder ind i hinanden, hvis det skulle ske, så fortsæt bare (det er ikke jordens undergang). Åben munden, det kan ske du får lyst til at bruge din tunge.

Step 5:

Avanceret teknink:

Tempoet øges, og her bruges tungen, og læberne, hvis det føles rigtigt gør du det helt sikkert rigtigt. Leg med hinandens tunger, du skal ikke gøre hele din tunge slap, og pas på med at stikke din tunge for langt ind i munden på din partner.

OBS! Det kan være en god ide inden du møder den du skal kysse, at forsøge sig lidt frem derhjemme, det kan du gøre ved at køre din tunge aggressivt rundt på din hånd, mærk din tungespids på din hånd, leg med din tunge, gør den spids, forsøg dig frem.

Hvis det føles dejligt har du muligvis lyst til at gå videre til nakken, her kan du kysse og bide forsigtigt, ligesom du kyssede lidenskabeligt på munden, forsætter du her til nakken.

Et sugemærke er hvor du laver et undertryk, ved at suge så meget du kan. Efterfølgende får personen et rødt mærke som ofte bliver lidt blåt i et par dage efter. Hvis man laver et sugemærke, kan det være en god ide at lave det hvor det kan skjules.

Step 6:

Hvad gør man med resten af kroppen?

Det er virkelig op til dig, der er mange ting du kan gøre, du kan køre dine hænder op og ned af ryggen, eller køre dine fingre gennem personens hår, røre vedkommende andre steder på kroppen end lige ryggen. Hvad det fører til, er ikke til at vide.

Godt gået, du kan nu kysse en lidenskabeligt :-)

 

Hvad gør jeg hvis uheldet er ude?

Kondomet sprang? Hvad gør vi nu?

Fortrydelsespillen er ikke et præventionsmiddel, men hvis uheldet er ude kan du inden for 72 timer tage en fortrydelsespille.

Fortrydelsespillen NorLevo kan købes recept fri på apoteket.

Fortrydelsespillerne indeholder en meget høj dosis af hormonet gestagen, som går ind og udskyder ægløsning og forhindrer at et befrugtet æg sætter sig fast i livmoderen.

Fortrydelsespillen skal tages hurtigst muligt efter ubeskyttet samleje. Det er kun nødprævention og skal ikke være en erstatning for kondom.

Pillerne må kun bruges i et absolut nødstilfælde, da de kan lave uorden i hormonbalancen, og det kan have indvirkning på hele kroppen.

Fortrydelsespillen koster cirka 120 kr.

P-plaster

P-plasteret beskytter dig imod graviditet. Det sættes på maven, balderne, overkroppen (ikke brysterne) eller overarmen i en uge af gangen.
P-plasteret indeholder hormonerne gestagen og østrogen, som går ind og forhindrer ægløsning og gør slimhinden i livmoderen uegnet til graviditet. Plasteret benyttes ofte af piger eller kvinder som har svært ved at huske at tage en p-pille hver dag. (kan ikke benyttes af piger eller kvinder over 90 kg. på grund af hormon indholdet)

Plasteret fås på recept hos din egen læge

P-plasteret har en beskyttelse på 99,8 procent og det beskytter dig ikke imod kønssygdomme, så det er en en god idé også at bruge kondom, hvis det ikke er sammen med en partner du kender godt.

 

 

Spiral

Spiralen beskytter mod graviditet.

Der findes to spiral typer:

Kobberspiralen
Kobberspiralen er, hvor der er viklet kobber omkring et plastikskelet. Den påvirker miljøet omkring livmoderhalsen, så sædcellerne får svært ved at bevæge sig rundt. Den forhindrer også at et befrugtet æg sætter sig fast i livmoderen.

Hormonspiralen
Hormonspiralen er, hvor spiralen består af et plastrør med et hormon (gestagen), der afgives langsomt. Den går ind og gør livmoderen uegnet til graviditet.

Spiralen sættes op af egen læge, den er bedst egnet til kvinder der har født. Dog findes Flexi-T der er mindre og som kan bruges af unge piger eller kvinder.

Spiralen anvendes ofte af piger eller kvinder, som ikke kan tåle homonet østrogen (anvendes hormonspiralen) eller ikke tåler hormoner overhovedet (anvendes kobberspiralen).

Spiralen giver en beskyttelse på 98 %

Kobberspiralen koster ca. 300 kr (kan sidde i fem år)

Hormonspiralen koster ca. 1250 kr (kan sidde i fem år)

Spiralen beskytter dig ikke imod kønssygdomme, så det er en en god ide stadigvæk at bruge kondom, hvis det ikke er sammen med en partner du kender godt.

 

Kondom

Kondomet beskytter dig mod graviditet og kønssygdomme.

Kondomet er et aflangt hylster lavet af polyretan eller latex.

Kondomet afgiver ingen hormoner, men beskytter istedet ved at sædcellerne ikke kan komme igennem gummièt.

Hvis du ønsker at se en video om, hvordan du sætter et kondom på, så klik her.

Kondomet giver en beskyttelse på 97%

Koster 5-6 kr pr. stk og 60 kr for en hel pakke.

P-stav

P-staven beskytter dig mod graviditet. Staven afgiver hormonet gestagen og går ind og gør slimhinden sej, så sædcellerne ikke kan trænge ind til ægget.

Staven får du sat i armen af egen læge, og den kan sidde der i op til 3 år, hvor den løbende afgiver hormonet gestagen.

P-staven bruges ofte af piger, som har svært ved at tage p-pillen regelmæssigt eller som ikke kan tåle hormonet østrogen.

Giver en beskyttelse på 99,8%

P-staven kan sidde op til 3 år.

P-staven beskytter dig ikke imod kønssygdomme, så det er en en god ide stadigvæk at bruge kondom, hvis det ikke er sammen med en partner du kender godt.

P-ring

P-ringen er en blød og bøjelig plastikring som beskytter dig mod graviditet.

P-ringen sættes op i skeden, og sidder der de næste 21 dage, man sætter selv ringen op.

P-ringen bruges ofte af piger, som har svært ved at tage p-pillen regelmæssigt.

Ringen afgiver to slags hormoner østrogen og gestagen, som forhindrer ægløsning og gør slimhinden i livmoderen uegnet til graviditet.

Giver en beskyttelse på 99,8%

P-ringen koster 1120 kr pr år (280 kr for tre stk)

P-ringen beskytter dig ikke imod kønssygdomme, så det er en en god ide stadigvæk at bruge kondom, hvis det ikke er sammen med en partner du kender godt.

P-piller

P-pillen beskytter dig imod graviditet.

P-piller består af to slags hormoner gestagen og østrogen, som går ind og forhindrer ægløsning og gør slimhinden i din livmoder uegnet til graviditet.

P-pillen giver en beskyttelse på 99,8 %

P-pillen fås på recept hos din læge og koster 120-250 kr for tre måneder.

P-pillen beskytter dig ikke imod kønssygdomme, så det er en en god ide stadigvæk at bruge kondom, hvis det ikke er sammen med en partner du kender godt.

Minipiller

Minipiller beskytter dig mod graviditet, de tages en gang dagligt på præcis samme tidspunkt.

Minipiller består kun af hormonet gestagen, som går ind og gør slimhinden sej så sædcellerne ikke kan trænge ind til ægget.

Hvis ikke du kan tåle hormonet østrogen, er minipillen en god løsning i stedet for p-pillen.

Giver en beskyttelse på 99,8%

Minipiller fås på recept hos din læge og koster 120-200 kr for 3 måneder.

Minipiller beskytter dig ikke imod kønssygdomme, så det er en en god ide stadigvæk at bruge kondom, hvis det ikke er sammen med en partner du kender godt.

Menstruationscyklus

Det er meget forskelligt hvornår en pige får sin første menstruation. Nogle piger får allerede deres første menstruation når de er 11 år, mens andre piger først får deres når de er meget ældre. Det kan være meget forskelligt fra pige til pige.
Menstruation cyklussen varer 28 dage, og starter så forfra. Cyklussen er forskelligt fra pige til pige, og kan ændre sig alt efter hvad du spiser, dit humør og de aktiviteter du har gang i. Cyklusen er naturlig, biologisk og et levende fænomen.

Æg og æggestokke
Ægget vokser inde i æggestokken. Hver måned starter der et nyt æg med at vokse og udvikle sig så det kan blive modent. Alle piger er født med en masse umodne æg i æggestokken og hver måned skal der så modnes et æg. Samtidig med at ægget modnes, blir livmoderen gjort klar, hvis nu ægget skulle gå hen og blive befrugtet af en sædcelle. Hvis ikke ægget bliver befrugtet registrerer kroppen at her kommer der ikke til at ske noget. Så skal slimhinden afstødes, da den ikke duer til næste gang. Det er menstruationscyklussen.

Gode råd
Det er en god ide at skrive ned hvornår du får din menstruation, så du har styr på hvornår du skal have din menstruation næste gang. På den måde kan du også holde styr på din ægløsning der kommer ca. 12- 16 dage efter den første mestruation i din cyklus. Kondomer, p-staven, p-piller er nogle af de muligheder hvor du kan sikre dig mod at blive gravid. Kondomet er dog den eneste form for beskyttelse mod kønssygdomme. 

Hvad er klamydia?

Hvad er Klamydia?
Klamydia er en bakterie som primært smitter ved ubeskyttet samleje. Man kan gå rundt med klamydia uden at vide det. Hvis du har en mistanke om at du kan være smittet, skal du kontakte en læge med det samme, så han kan afgøre om du er smittet.

Hvordan beskytter jeg mig mod klamydia?

  • Kondom er det eneste som beskytter dig mod klamydia (Hvis du er i tvivl om påsætning af kondom, kan du se kondom videoen, inde i lystværelset under videoer)

Hvorfor er klamydia farligt?

  • Klamydia kan give kronisk underlivsbetændelse og gøre kvinden steril
  • Lige nu er op mod hver tiende 15-25-årige smittet

Hvordan mærker du klamydia?

  • 50% af smittede piger/kvinder får ingen symptomer
  • Blødninger ved samleje (unormalt meget)
  • Gulligt udflåd
  • Underlivssmerter og svie ved vandladning
  • 75% af smittede drenge/mænd får ingen symptomer
  • Udflåd og kløe ved urinrøret, smerte og svie ved vandladning
  • Hævelser og ømhed i lysken

Hvordan tester lægen for klamydia?

  • Prøvetagning (podning)
  • Urinprøve

 

Hvad er herpes?

Hvad er herpes?
Herpes (forkølelsessår) er en virus, som er meget smitsom. Herpes smitter ved tæt kontakt og ved ubeskyttet samleje, samt ved oralsex. Der er to former for herpes: Hvis man er blevet smittet på kønsdelene hedder det herpes genitalis og hvis det er omkring munden hedder det herpes labialis. Herpes starter ofte ud som en prikkende fornemmelse, ses som små væskende blærer, der efterfølgende udvikler sig til sår. Kan være meget smertefuldt og give kløe.

Hvornår smitter herpes?
Man kan både smitte andre, mens herpes er i udbrud og mens den er "i dvale" man smitter mest, når der er væskende blærer og i et år efter det første udbrud. Der findes ingen vaccination mod herpes. Det vil sige hvis man først har fået den, kommer man ikke af med virussen, men udbrudene mindskes ofte med årerne.

Hvordan undgås herpes ?
Sygdommen undgås ved at anvende kondom under samleje samt ved oralsex med en person, der har forkølelsessår. Man skal undgå tæt kontakt med personer med forkølelsessår i udbrud. Dvs. undgå kys, at drikke af samme glas, dele tandbørste osv.

 

Hvis du har haft ubeskyttet samleje, er det en god idé at blive tjekket, hvis du har mistanke om at du kan være smittet.

 

 

 

 

Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program