Kære dig

Lad mig starte ud med at sige at selvmord aldrig er løsningen. Det er en afslutning.

Jeg er overbevist om at du ville gøre rigtig mange mennesker kede af det. For selvom jeg godt kan høre på dit brev at du er ked af det, og gerne vil bo et andet sted end der hvor du bor, så kan jeg høre at du har rigtig mange mennesker i dit liv som holder af dig. Både din søster som støtter dig, din far som kæmper for dig, og din plejefamilie som siger de elsker dig. Så når du skriver at du vil bruge selvmord til at opnå det du gerne vil have, så er jeg i tvivl om hvad det egentlig er du vil? For hvis du begår selvmord, så opnår du ingenting. Snarere tværtimod, så mister du (og dem omkring dig) muligheden for at opnå det du vil. Når det så er sagt, så kan jeg godt forstå at du føler dig presset. 

Du skriver at du har boet i plejefamilie i 4 år, og at du rigtig gerne vil hjem til din far. Jeg tænker på om du måske ved hvorfor du er kommet i plejefamilie? Jeg ved at børn kun kommer i plejefamilie, når det er blevet vurderet at deres egen familie enten ikke har overskuddet eller ressourcerne til at tage sig godt af dem. Det sker også hvis der er foregået overgreb eller omsorgssvigt (hvis mor eller far f.eks. drikker meget). Så selvom at du måske oplever at det ville være bedre at bo hjemme hos din far, så må der være en grund til at han fik afslag? Det er sådan at når du fylder 12 år, så må du få aktindsigt i din journal. Det vil sige at du har ret til at læse de ting som kommunen har skrevet om dig i din sag, og du har altså ret til at se hvorfor din far fik afslag. Du har desuden ret til at få en gratis advokat, hvis du skulle få brug for det, og som f.eks. kan hjælpe dig med at forstå det der står i din journal. Du har altså mulighed for bedre at forstå hvorfor kommunen har taget det valg, og så kan du måske også snakke med din far om hvad han kan gøre, for at de skifter mening. Det er jo i sidste ende ham som skal passe på dig, og det skal han være i stand til.

Når det så er sagt, så lyder det rigtig ubehageligt at din plejefamilie taler grimt om din familie. Jeg forestiller mig at de måske har hørt noget om hvad der har gjort at du skulle i pleje, og at de så har gjort sig nogle tanker om din familie som ikke var så gode. Desværre glemmer de at det jo trods alt er din familie, og at du holder af dem! Så derfor tænker jeg at du egentlig gerne må sige fra, når de snakker grimt om det. Prøv at forklare dem at det gør ondt på dig, og at du har brug for at de forstår at du stadig holder af dine familie - uanset hvad de har gjort (eller ikke gjort). Hvis din plejefamilie virkelig holder så meget af dig som de siger, så vil de også respektere dine følelser. 

Jeg ved godt at det kan være svært at acceptere tingene som de er lige nu, men som din søster siger, så er det nu at du skal være stærk og holde ud. Der er kun 4 år til at du fylder 18, hvor du så er helt myndig og selv kan bestemme hvor du skal bo. Indtil da, må du stadig besøge din far og din søster, og du må læse hvad kommunen skriver. Det kan være det kan hjælpe dig til at forstå hvorfor du er kommet i pleje, og også til at finde ud af hvad der skal til for at du må komme tilbage til din far. 

Husk at du er meget velkommen i vores chat. Både hvis du har brug for at snakke om hvordan du kan snakke med dine plejeforældre eller hvis du ikke forstår hvad kommunen mener. Nogle gange kan det også hjælpe at der er nogen som lytter til din oplevelse af det hele. 

Jeg håber du kan bruge mit svar. 

Kærlig hilsen

Julie