Seksuelt overgreb? Havde det svært nok i forvejen..
Seksuelt overgreb? Havde det svært nok i forvejen..
Hej, jeg er en pige på 15 år. Jeg har en fantastisk kæreste, som hjælper rigtig meget. Men jeg har hele mit liv haft det rigtig svært min far er psykisksyg vi har været i pengenød og der er sket en masse ting. Jeg knokler også selv med en masse ting, jeg lider af spiseforstyrrelse - som heldigvis er bedre.jeg har cuttet og lider af selvmordstanker. Jeg har måske en depression og det hele er svært, jeg har fået et reduceret skema til skolen, og de prøve at skaffe mere hjælp til mig. Men alligevel er det hele ret rodet og jeg føler måske det kunne hjælpe at skrive herind. Så det villle jeg prøve.
Altså det handler om weekenden, jeg skulle mødes med T, L og U. Jeg mødtes med dem, jeg mødte så to veninder som kom med. Vi hyggedrak lidt. Men pigerne tog hjem, og jeg var alene med drengene kl lort om aftenen, og jeg havde drukket lidt, men var ik fuld. Men kunne ikke rigtig tage hjem for havde sagt jeg sov ved min veninde men hun var taget hjem. Så jeg endte med at sove ved T med de andre.
Vi går så lidt rundt og hygger. Men så L og T tog til en fest, men mig og U gad ikke for det var 9. der holdte den, så vi tog hjem hvor vi skulle sove.
Da mig og U så faldt i søvn kom T hjem, som så var fuld (ingen overraskelse), men vi faldt i søvn lidt efter. Så nogle timer senere kom L hjem som også var fuld (heller ingen overraskelse). Men da jeg så lægger der (i midten). Så kan jeg mærke en der tager mig på røven, og det fortsætter. Han begynder at tage sin hånd under mine bukser og røre. Det går op for mig det var L, og at han troede jeg sov. Men jeg turde ikke sige han skulle lade vær, for syntes virkelig ikke det var rart, især ikke når det er en af mine venner! Han fortsatte og begyndte også at røre mig foran under mine underbukser! Han tog mig nu også på brysterne, og slikkede.. Jeg kunne mærke han var forsigtig og holdte øje med om jeg vågnede. Jeg prøvede godt nok også at vende og dreje mig for han stoppede. Men nej han fortsatte! Han rev bare i mig og var ligeglad med jeg ik ville have det.
Ligepludselig så jeg nogle lys der blinkede mod mig, jeg mærkede han tog min bluse ned igen og så kunne jeg se de der lys igen. Jeg vidste ikke hvad det var, men nu er det gået op for mig, han har taget billeder af mine bryster og mig imens han troede jeg sov! de lægger så nu på hans mobil.. Han fortsatte og jeg kunne ikke klarer det, men turde ikke sige særlig meget. Jeg prøvede at vende og dreje mig, men han fortsatte. Men ligepludselig tog han min hånd men jeg strittede imod, virkelig meget!! men kunne ikke til sidst.. og så førte han min hånd ned til hans pik.. Jeg blev ved med at trække min hånd tilbage men han fortsatte. Imens han gjorde alt dette så stod han op det meste af tiden og rørte selv ved underlivet. Der var også et tidspunkt hvor hans underliv var helt oppe ved mit ansigt..
Heldigvis stoppede han troede jeg, for han lagde sig i steddet ned ved siden af mig, og lagde sig i ske med mig, imens han skubbede mig imod U.. Jeg prøvede at rykke mig men kunne ikke. Han fortsatte så og rørte mig stadig lidt.. Han stoppede så, men så lavede han bollebevægelser men blev mast så kunne ikke stoppe ham. Han prøvede også at kysse mig. Og på et tidspunkt så tror jeg også at han prøvede at lægge sig ovenpå mig imens han ville trække min bukser ned. Men det lykkedes HELDIGVIS ikke for ham.. Han lå stadig op af mig, og han tog min hånd men strittede så meget imod at det "kun" var ude på bukserne ved hans underliv at jeg rørte ham. Plus han ville også holde mig i hånden
Efter noget tid lod jeg som om jeg vågnede, hvilket jeg havde gjort mange gange for at få ham til at stoppe, men det lykkedes ikke før 3-5 gang, og han gik vidst på toilet.. Og jeg ville bare IKKE lægge der mere. Så jeg spurgte ham den anden om vi kunne bytte plads. Det ville han gerne, og da han kom tilbage fra toilettet kunne jeg se det ikke passede ham, og han satte sig lidt. Jeg prøvede så at sove, hvor han spørger lidt efter om jeg vil med ind at sove på madrassen, jeg svare hurtigt nej, og heldigvis gik han der.
Jeg prøvede virkelig at komme fri fra det men kunne ikke..
Ja det var historien, mit problem kommer så her.
Dagen efter ville jeg holde det for mig selv, men efter min veninde, M tvang mig lidt tænkte jeg, okay nu siger jeg det. Så vi mødtes med det samme. Først kunne jeg ikke forklarer det, men hun gættede lidt og jeg fik fortalt det meste i gråd.. Hun ringede straks til L som havde gjort det, han kom. Hun spurgte ham hvad der var sket, han virkede som om han godt vidste hvad vi snakkede om. Men han siger han ikke kan huske det fordi han var fuld. Men han har løjet for mig før og tror måske han lyver..
Men vi kom ikke rigtig videre, nu manglede jeg bare at fortælle det til min kæreste. Jeg ville rigtig gerne bare beholde det hele for mig selv, men tvang mig selv til det, og jeg endte med at fortælle alt. Jeg var så bange for han ville blive sur på mig og beskylde mig, men han er faktisk den mest forstående.
Han hjalp mig med at få ord på og skrevet det ned. Og han har fortalt det til hans mor og vores lærer.
Mine to lærer har læst det jeg skrev ned, og har snakket med ledelsen og L som gjorde det. De vil vidst også tage kontakt til mine og hans forældre, hvilket jeg blir lidt bange for, eftersom mine forældre ik ved jeg drikker og jeg har jo ligesom løjet og sagt jeg sov et andet sted..
Men mit største problem er lige nu at jeg ikke kan få det ud af hovedet, ALT minder mig om det. Det kører virkelig bare rundt i hovedet på mig, også om natten! Jeg vil virkelig bare ønske jeg kunne få ro i hovedet, men det kan jeg ikke. Og hver gang jeg ser L som jeg går i klasse med, så får jeg det dårligt, jeg får en mærkelig følelse i hele kroppen og har egentlig bare lyst til at løbe.
Jeg er så påvirket og har svært ved at have nærkontakt med nogle, også min kæreste det er så svært, heldigvis forstår han det godt, men det er træls og hårdt stadigvæk.
Jeg er virkelig på bar bund, jeg græder hele tiden, jeg tør knap nok sove længere, "JEG ER FAKTISK BANGE" og jeg kan ikke få "scenen" ud af hovedet, den kører bare rundt 24/7.
Jeg ved virkelig bare ikke hvad jeg skal gøre, jeg havde det svært nok i forvejen og nu også det her oveni. Det føltes virkelig som der ikke kan ske mere lort, har nærmest prøvet alt efterhånden, og det her har bare gjort at hele mit liv føltes som en stor knude der ikke kan løsnes.
Jeg håber virkelig på lidt hjælp herfra, det vil betyde rigtig meget. For mine selvmordstanker er blevet meget slemme igen, og jeg ville ønske jeg kunne få det godt!
Til sidst har jeg lige et spørgsmål. For er nemlig i tvivl om det er Seksuelt overgreb, altså hvad jeg kunne finde ud af det, så er det. Men kan jeg godt sige det er det?
Tak på forhånd, hilsen den forvirrende pige.
Kære forvirrede pige
Det lyder som om, du har det rigtig svært i dit liv for tiden og oveni dette nu har haft den meget ubehagelige oplevelse, du beskriver.
Det er godt du skriver til os.
Du spørger om det er et seksuelt overgreb, du har været udsat for. Ud fra det du beskriver lyder det som et overgreb, da det er ulovligt at have sex med en person, der sover og dermed ikke kan gøre modstand. Desuden lyder det som om, du har forsøgt så godt du kunne at give udtryk for, at du ikke havde lyst. Under alle omstændigheder har det været en meget ubehagelig oplevelse for dig, og de reaktioner, du beskriver, oplever mange efter et overgreb. Det kan være rigtig hårdt, men mange oplever som du at tænke på hændelsen hele tiden, at være bange og trist og lige pludselig at have svært ved tæt fysisk kontakt til andre. Alle de her reaktioner, som du fortæller om, tyder på, at du har brug for hjælp til at få bearbejdet, det der er sket. Jeg synes derfor, at du skal fortælle de voksne omkring dig, som er i gang med at hjælpe dig, om hvordan du har det og sammen tage kontakt til det nærmeste Center for Voldtægtsofre, som du kan finde på vores hjemmeside www.voldtaegt.dk.
Du skriver også, at fyren tog billeder af dig med sin telefon. Det er også ulovligt at tage intime billeder og vise dem til andre med mindre, du har givet tilladelse til det. Derfor synes jeg også, du skal fortælle om det til de voksne, du har fortalt om hændelsen, hvis ikke du allerede har gjort det.
Det er rigtig godt, du har nogle omkring dig, der er i gang med at hjælpe dig med at få den hjælp, du har brug for. Og også at du sammen med din kæreste har fået fortalt om hvad der er sket.
Hvis du får mange selvmordstanker, er det vigtigt at du fortæller om det til de voksne, så de kan hjælpe dig med hurtigt at få den rigtige hjælp. Du har allerede nu taget nogle af de allersværeste skridt i den her situation, da du har fortalt om det til dem, der er tæt på det. Så klap dig selv på skulderen for at have haft styrke til at gøre det.
Hvis du får brug for det nu eller på sigt, kan du til hver en tid ringe (tlf. 78 46 47 63) eller skrive til mig (rikkebak@rm.dk), så jeg kan hjælpe dig med at undersøge, hvilke muligheder du har.
Mange hilsner
Rikke