Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

Sprækket efter første gang.

brevkassespørgsmål

Sprækket efter første gang.

brevkassespørgsmål af
L
17 år
Oprettet 8 år 6 måneder siden

Hejsa.

Jeg har her i dag haft sex for første gang. Det var egentlig helt fint, og der var en masse forspil. Men efterfølgende har jeg haft virkelig ondt "dernede" og jeg har også blødt lidt hele dagen. 

Jeg besluttede mig for at tage et kig "dernede" fordi at det blev med at bløde og gøre ondt. Til min store skræk er jeg fuldstændig sprækket, ja jeg vil nærmest kaldet det flænset omkring min skedeåbning. (Undskyld de grafiske detaljer). Det gjorde mig ret forskrækket. For jeg var våd under samlejet og vi tog det stille og roligt.

Nu er mit spørgsmål bare hvad jeg skal stille op. Skal jeg tage til lægen og få det undersøgt eller skal jeg lade vær.

Jeg er bare bange for at jeg altid vil være flænset op og aldrig hele igen.

På forhånd tak for svaret

L

Svar: 

Kære L,

Det er godt at høre du har gjort dig nogle tanker om dit spørgsmål, og at du har haft mod på at skrive ind til os.

Ud fra hvad du skriver, tænker jeg der er to muligheder for hvad der kan være sket, og at de måske endda er sket på samme tid. 

En mulighed er at det var din hymen/jomfruhinde som blev sprækket som følge af samlejet, og har gjort at du bløder voldsomt og har ondt selv efterfølgende. Det kan tage alt fra et par timer til et par dage inden din skede stopper med at bløde fuldstændigt, og alle rester af jomfruhinden er væk. Den anden mulighed er, at din hud i området er sårbar, og at den er blevet irriteret af at i har haft sex, på trods af at du siger du var meget våd og var forsigtige, men huden er måske ikke er vant til det ekstra friktion og kontakt. Rifter og sår er almindeligt som følge af sex, hvor alt fra hår, fingre, negle og pludselige kraftige bevægelser kan genere den sarte og følsomme hud i det område. 

Mit råd til dig er ikke at genere området yderligere, da det er meget følsomt. Området har en bestemt bakterie-flora og PH-værdi, som helst ikke må forstyrres, så vær forsigtig med ikke at røre i området, eller vaske dig for meget i det område når du er i bad. Hold øje med det og giv det en dag eller to, og hvis det bliver ved, så syntes jeg du skal fortælle det til dine forældre og overveje at tage til vagtlægen med det. Det ''farlige'' er at åbne rifter og sår i kønsområdet kan føre til infektion i underlivet, og øge chancen for seksuelle sygdomme. Men så længe du ikke forstyrrer området og lader det hele, så er der intet problem. 

Håber mit svar har givet dig ro, og at du ikke er blevet afskrækket fra at have sex efter din oplevelse. Jeg kan forsikre dig om at det er helt normalt. Hvis der er mere du gerne vil snakke om, eller hvis du har et helt tredje spørgsmål, så skal du naturligvis være velkommen til at skrive ind igen.

Mange hilsner,

Torben - Brevkasserådgiver

Torbens billede
Torben fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program