er det forkert

brevkassespørgsmål

er det forkert

Inderst inde

jeg går på den her skole og vi er den her lille veninde gruppe på 3 vi har det godt i gruppen og de er søde og hjælpsome men vi prøve og være de hårde og seje piger som nogen mennesker ser op til jeg så ihvertid fald op til sådan nogen piger der jeg var lille men har også fundet ud af tro jeg at de piger der spiller hårde og seje de er faktisk ikke seje men de svageste

vi bagtale andre og tale virkelig grimt om elever og lærer tale grimt om min yndlingt lærer vi er ligeglad om de høre det eller ej de må høre det vi virker ligeglad men sandheden er jeg er ikke ligeglad jeg for en dårlig fornemmelse i munden over det vi er selv blive mobbet i folkeskolen er det vores måde og hævner os på er at mobbe dem der træder på os er det vores måde at sige vi ikke finde os i noget som helt

-MOBBER VI

-ER VI ONDE

-FØLER VI OS LYKKELIG

jeg blev trådt på af en eks veninde så min og mine 2 venner hævn er jeg ringede og sagde hun skulle død og syg i hovedet MIN MOR ER SKUFFET OVER MIG :`(

VIS HUN NOGENSINDE FINDER UD AF HVORDAN JEG ER I SKOLEN SÅ ER HUN SKUFFET

HJÆLP??

vil ikke miste min piger de er de eneste jeg har

Svar:

Hej Anonym

Du har valgt at kalde dit spørgsmål for "Er det forkert" og det vil jeg faktisk gerne starte med at svare dig på. Jeg tolker dit spørgsmål sådan at du spørger om det er forkert at være hård på den måde du beskriver du og dine veninder er. Og det synes jeg ret let jeg kan svare på.
JA, jeg synes det er forkert. Det er forkert fordi det lyder som om den måde i taler om og til andre kan gøre andre kede af det. Og det er forkert fordi at jeres måde at være på faktisk gør dig selv rigtig ked af det.

Jeg tror ikke på at du eller dine veninder er onde. Måske gør og siger I nogle ting som kan være onde overfor andre, men ligesom du selv fortæller tror jeg faktisk mere det handler om at I selv har det svært med nogle tanker og følelser indeni. Hvis man har det rigtig svært og er ked af det kan det nogle gange virke som den bedste løsning at lade det gå ud over andre, ved eksempelvis at mobbe.
Men det er bare ikke en særlig god løsning fordi man som regel selv bliver endnu mere ked af det indeni, og så mobber man måske endnu mere og så bliver man endne mere ked af det....og så bliver det bare mere og mere øv alt sammen.

Jeg kan godt forstå at det kan være svært at bryde de her mønstre som du og dine gode veninder har fået bygget op. Men jeg er sikker på at det kan lade sig gøre. Jeg tror det er vigtigt at du holder fast i at den måde I opfører jer på i gruppen er med til at gøre dig ked af det, og derfor er det vigtigt at prøve at gøre noget ved det. Jeg tænker også at dine veninder faktisk har det lidt på samme måde som dig. At alt det her hårde noget faktisk også gør dem kede af det? Du skriver at I føler jer lykkelige når I mobber. Jeg kan godt forestille mig at det kan give sådan en vild følelse af at være sej og stærk lige når man har sagt noget grimt, eller gjort noget "ondt" ved andre. Men jeg er også sikker på at den følelse hurtigt forsvinder...og så kan følelsen blive erstattet af endnu mere tristhed...kender du det?

Jeg synes helt sikkert det her er noget du skal gøre noget ved. Både fordi det er urimeligt hvis de ting I gør og siger I jeres gruppe går ud over andre, men også fordi du selvfølgelig fortjener at have det bedre med dig selv end som du beskriver du har det lige nu.
Måske kunne du snakke med dine veninder og spørge ind til om de måske har det lidt på samme måde som dig. Det kan også være at det kunne være rart at snakke med din mor eller en lærer på skolen. Nogen der kan hjælpe med at finde ud af hvorfor I gør som I gør og så kan hjælpe dig og dine veninder med at bryde mønstret.

Hvis du synes det virker uoverskueligt at finde ud af hvordan du kan starte sådan en snak kan du overveje at klikke forbi vores chat og snakke med en rådgiver om hvordan du kan få gang i snakken.

Bedste hilsner
Niels-Christian