Overgreb i bussen
Overgreb i bussen
Hej brevkasse.
Jeg ved ikke, om at det er det rigtige sted at skrive om det her, da jeg ikke synes at min historie er 'slem' i forhold til nogle af de andres historier..
For ca. 5-6 år siden tog jeg bussen alene hjem fra skole, som jeg gjorde hver dag, og som jeg stadig gør. En ung mand satte sig ved siden af mig, og efter et stykke tid begyndte han at rage på mig. Han tog mig på låret og prøvede også at køre sin hånd længere op, men fordi at jeg sad med min taske på skødet kunne han ikke rigtigt komme til det. Jeg var jo kun 9-10 år, så jeg turde ikke gøre eller sige noget andet end at forsøge at sætte min taske i vejen. Sådan blev han ved de næste 45 minutter, indtil at han stod af bussen.
Jeg fortalte aldrig mine forældre om det, jeg tror, at jeg følte skam over det. Da jeg efterhånden syntes at jeg måske turde snakke om det, følte jeg at der var gået alt for lang tid, og ingen ville alligevel kunne gøre noget.
Det er først her efter at jeg er blevet lidt ældre, at jeg er kommet til at tænke på, at han jo sådan set kunne havde gjort det mod flere andre piger, og det er altså små piger vi snakker om.. Der er gået så mange år, så jeg ved godt at det er umuligt at fange ham. Men bør jeg alligevel sige det til mine forældre? Og vil det overhovedet 'gavne' dem at vide det?
Hilsen mig
Kære dig
Sikke en ubehagelig oplevelse. Det må ikke have været rart at gå med alene.
Jeg synes at du skal fortælle det til dine forældre. Ikke fordi det betyder, at han kan blive fanget. For du har ret i, at det er så godt som umuligt, nu mange år efter.
Men jeg synes du skal fortælle det, fordi det ikke er godt at bære på sådanne ”hemmeligheder” helt alene.
Jeg tror det vil være en lettelse for dig at fortælle det, og jeg tror dine forældre vil blive glade for at du fortæller det. Også selv om de selvfølgelig vil synes det var slemt for dig, det der skete.
Hvis du føler det er en oplevelse der stadig forstyrrer dig, eller giver dig problemer på nogen måde, hvis du f.eks. stadig føler skam, når du tænker på det, tror jeg også du vil opleve, at det hjælper at fortælle og tale om det, samt at det er lettende, at dele det med andre.
Udover at fortælle det til dine forældre, kan du også overveje, om der også er nogle andre du kan fortælle det til. Fx en god veninde. Igen fordi det som regel letter ubehaget, hvis man taler og fortæller om ubehagelige hændelser flere gange.
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive igen.
Venlig hilsen
Louise