Hej Brevkasse. 

Jeg skriver herind, fordi jeg står i mange problemer lige nu, og kunne godt bruge nogle råd. 
Som der står i overskriften, pjækker jeg meget. Det har jeg gjort fra omkring 4. klasse. Det ironiske er, at begge mine forældre er lærere på min skole. Men har altid været god til at lyve og har også hele tiden fundet på nye taktikker. Jeg ved selvfølgelig godt, at det er et problem at jeg pjækker. Især nu, hvor vi snart skal i 8. klasse. Jeg vil gerne stoppe, men det er lettere sagt end gjort. Har forsøgt at stoppe, men jeg kan højst holde det i en måned, før jeg igen begynder at pjække. Der er egentlig ikke en decideret grund. Jeg trives fint, og klarer mig godt i de fleste fag. Det er nok bare mere min koncentration som bliver svagere og svagere. Når jeg er i skole, begynder jeg tit at tænke på at være hjemme når læreren falder i snak. På et tidspunkt slår det bare klik for mig og så føler jeg en virkelig stærk trang til at være hjemme og slappe af. Det kunne vel selvfølgelig bare være normal dovenhed, men det synes jeg ikke det føles som om. Det er meget svært at beskrive den her "trang". Det er vel lidt ligesom at være afhængig af at ryge fx. 
Udover det, så elsker jeg også at planlægge de her taktikker for, hvordan jeg skal bære mig ad med at pjække. Jeg elsker når folk køber mine historier og jeg elsker "spændingen" ved at pjække hvis det giver mening. 

Dette er et problem i sig selv, men har faktisk et endnu større. Jeg er langsomt begyndt at bruge lidt mere voldsomme taktikker. Jeg er hjemme lige nu, og skal være det resten ugen fordi jeg forstuvede anklen på mig selv. Jeg har også et par uger før, bidt mig selv så hårdt i læben at jeg skulle på skadestuen og måtte tage 2 dage fri. Dette virker måske åndsvagt for jer, men jeg kan ikke lade være. Som sagt, er det en slags afhængighed. Jeg skader mest mig selv, når jeg er desperat. Altså når jeg ikke lige har haft tid til at finde på en undskyldning, eller når jeg ved at vi arbejder med et lorte-projekt oppe i skolen den uge. Så jeg skader ikke mig selv lige så ofte som jeg pjækker. Jeg er først lige begyndt på den taktik. 

Men min situation lige nu, er den, at jeg faktisk har rigtig stor sandsynlighed for at blive opdaget. Min skole har altid haft den her ordning, at hvis ens fravær når op på et bestemt antal dage, skal man til samtale med en eller anden. Men de har aldrig rigtig taget den seriøst, så jeg har ikke bekymret mig om det. 
Men nu, begynder de at tjekke ens fraværsdage, fordi de gerne vil begynde at tage det mere alvorligt. Jeg har jo tydeligvis masser af fravær, men det ved mine forældre jo ikke. Jeg er mega nervøs for, om mine forældre bliver kaldt med ind til samtalen, som jeg regner med at de gør. Jeg er faktisk begyndt at overveje bare at fortælle dem alt. 
Det er vel bedre, at de hører det fra mig, end fra en anden ikke?

Føler egentlig at jeg står i lort til halsen lige nu, og hørte også noget om, at nogle mennesker på et tidspunkt vil vurdere ud fra dit fravær, om du kan fortsætte til gymnasiet. Er det rigtigt? Jeg mener, det er vel ikke kun fraværsdage som tæller? Tæller karakterene ikke også? Jeg får rimelig høje karakterer i de fleste fag, ihvertfald mest 7-12 taller. 

Men ja, jeg føler mig virkelig presset lige nu og kunne virkelig godt bruge nogle råd. Både til hvordan jeg stopper med at pjække, og hvordan jeg tackler hele den her situation. 
Hvis der er mulighed for det, ville jeg virkelig også sætte pris på at jeg fik svar så hurtigt som muligt, da samtalerne (efter hvad jeg har hørt) allerede er næste uge. 

Kh. M