Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

Skole skift

brevkassespørgsmål

Skole skift

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 8 år 12 timer siden

Hej

jeg var lidt i tvilv om jeg skulle skrive det har dilemme ved inderstinde,teenagelib eller her inde. 

Jeg har i rigtigt langt tid (ca2-3år) gerne flytte skole på grund af, jeg ikke føler mig tilpas i skolen og de elever der går der kan være rigtig stride imod mig og kalde mig kælenavn som, jeg ikke kan lide fordi, jeg har allerede et rigtig dårligt selvsikkerhed.

min mor har bare altid sagt nej til mig. Jeg har aldrig fået en rigtig grund for hvorfor, jeg ikke må men tror fordi den skole jeg går på nu er den tætteste der er hvor jeg bor. 

I februar måned fortalte jeg min familie alt det har med mit lille "mobnin" problem og om hvor usikker jeg er på mig sig. Jeg håbede på at, min mor ville overveje om at flytte mig men, det skete ikke.

min sidste udvej var at tag en snak med min søster fordi, hun er den eneste der kan overbevise min mor om at flytte men er så bange for at hun siger nej og jeg bare skal gå på den nuværende skole jeg går på. Min mor har skiftede alle mine søskende fordi hun ikke brød sig om deres klasser men, jeg ved ikke hvorfor det er så sværdt for mig at overtale hende. synes i jeg skal tage en snak med hende og hvordan skal jeg snakke med hende og hvad skal jeg gøre hvis hun siger nej. 

 

Svar: 

Kære du

Jeg kan godt forstå du er ked af hverdagen på din skole når du oplever at blive udsat for mobning. 
Du kalder det selv for dit "lille mobning problem". Jeg tænker ikke mobning er et lille problem. Det er en stor belastning, som kan gøre det rigtig svært at finde glæde i hverdagen. Det er godt at du har taget det alvorligt, og forsøgt at tale med din familie. 

Det er selvfølgelig svært at vide, hvad der præcis skal til for at du kan skifte skole. Jeg kan godt forstå at du gerne vil, men om det er det bedste for dig, i din situation, ved jeg ikke. 
Men det er i hvert fald sikkert at der skal ske noget for at du kan få det bedre, og ikke være ked af at gå i skole. 

Jeg godt du allerede har prøvet tilbage i februar, men jeg tænker du bliver nødt til at prøve at snakke med din familie igen. Fortæl dem at det stadig er svært og at du stadig oplever at blive mobbet i skolen. 
Jeg tænker det er vigtigt at de bliver klar over at det her ikke nødvendigvis er noget der bare går over af sig selv. Det er noget du har oplevet i mange måneder nu, og det er noget du SKAL have hjælp til. Du kan måske overveje at sige direkte at du gerne vil skifte skole, men samtidig er det nok også vigtigt at du er åben overfor andre mulige løsninger. 
Måske er der andre muligheder for at det kan blive bedre, som ikke kræver at du skifter skole? Jeg tænker at det afgørende er at mobningen stopper og at du får det bedre. 

Jeg tænker det kunne være en god idé at tale med din søster. Så kunne hun måske hjælpe dig med at tale med din mor bagefter.
Men jeg tror det er bigtigt at du ikke kun vil tale om skoleskift. Hvis din mor af en eller anden grund har bestemt sig for at du ikke kan/skal skifte skole, er det svært at snakke meget videre om det. 
Jeg tænker det giver mere mening, og måske også en bedre snak, hvis det som udgangspunkt handler om at du har det svært og at du har brug for at der bliver gjort noget. Så er det måske en lettere snak at tage med din mor. 
Du kan selvfølgelig, igen, foreslå skoleskift som én mulighed, og se hvad din mor siger. Men siger hun nej, er det vigtigt, at holde fast i at der så skal ske noget andet. Noget der kan sætte en stopper for mobningen og give dig en bedre hverdag. 

Mange hilsner
Julie

Julies billede
Julie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program