Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

Hvordan glemmer jeg ham?

brevkassespørgsmål

Hvordan glemmer jeg ham?

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 6 år 7 måneder siden

Hej Cyberhus. Jeg har været i forhold i snart 5 måneder, og så skete det, at min familie opdagede det. Nu må jeg ikke være sammen med ham og de har tvunget mig til cutte ham fra mit liv. Jeg græder hverdag, for jeg holder af ham så meget og jeg elsker ham helt vild højt. Vi har også snakket om fremtid sammen og han siger at han vil vente på mig. Jeg ved ikke hvordan jeg skal komme på andre tanker, for jeg savner ham helt vild højt.

Svar: 

Kære du

Det må virkelig være svært at blive tvunget til at cutte et menneske ud af dit liv, som du elsker rigtig højt. Hvordan kan det være din familie har tvunget dig til det?

Selvfølgelig er du under 18 år, og derfor har din familie også ret til at være en stor del af dit liv og dine beslutninger. Men hvem du skal være kærester eller venner med, som 16-årig, er faktisk noget i stor grad, selv kan og bør bestemme. 
Din familie har måske nogle bestemte grunde. Kunne den her dreng familie, måske tale med din familie? Kunne de måske finde en måde, hvor I kan blive ved med at ses?
Jeg ved godt det ikke er det du spørger om, men jeg synes det er voldsomt, at du bliver tvunget til at cutte kontakten til ham, så tænkte bare om der kunne være andre muligheder?

Hvis du føler dig nødsaget til at glemme ham, tror jeg du må erkende at det er noget der tager tid. Når et menneske man holder af, forsvinder ud af hverdagen, oplever man en sorg, som på mange måder kan sammenlignes med sorg, når nogen dør. Og det tager tid. Snak med dine veninder/venner om dine følelser. Jeg ville sige snak med din familie også, men måske er det svært, hvis de ikke har forståelse for hvordan du har det? Men det er i hvert fald vigtigt at snakke med mennesker man er tryg ved, om at man er ked af det.

Jeg vil anbefale dig at logge på vores chat, og snakke med en rådgiver om hvad det er der er sket. Hvis du kan fortælle lidt mere om hvad det er der gør, at du ikke kan se ham, kan rådgiveren måske give nogle konkrete og bedre råd til hvad du kan gøre. 

Mange hilsner Julie

Julies billede
Julie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Dit liv på nettet

Hvad passer bedst på dig?

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program