Hej Anonym

Jeg kan godt forstå din bekymring. Det er nogle voldsomme ting du er fascineret af, og jeg tænker det er meget naturligt at du undrer dig over hvorfor du har det sådan. Jeg vil prøve at dele mine tanker om din situation. Du fortæller at du er unødvendigt fascineret af seriemordere. Nu ved jeg selvfølgelig ikke præcis hvad du mener når du siger unødvendigt, men jeg kan fortælle dig at der er millioner af mennesker verden over som er meget fascineret at seriemordere. 
Seriemordere er så markant anderledes og gør så voldsomme og anderledes ting at de for både almindelige mennesker og professionelle forskere er meget interessante og fascinerende. Der er lavet tusindvis af film skrevet tusindvis af bøger, der findes masser af hjemmesider og der er lavet masser af studier af disse mennesker. Så den her fascination af serie mordere er du bestemt ikke alene om. 

Du skriver også at du ofte selv gør dig tanker om hvordan det ville være at myrde et andet menneske. Igen kan jeg godt forstå at sådan nogle tanker bekymrer dig, og jeg synes det er fedt at du tager dig selv så alvorligt at du reagerer på din bekymring og skriver her i brevkassen. 
Jeg tror faktisk at rigtig mange helt almindelige mennesker har tanker som dine ind imellem. Tankerne i sig selv gør ikke nogen til psykopat. Det synes jeg først man kan begynde at snakke om hvis man faktisk fører tankerne ud i livet. I det hele taget er det meget normalt at have nogle vilde tanker om forskellige ting. Mange mennesker har eksempelvis prøvet at have tanker om hvordan det ville være at tage sit eget liv, selv om reelt aldrig har haft et ønske om at dø. Du vil eksempelvis kunne møde mange mennesker der har prøvet at stå i en høj bygning og tænk tanken. "Jeg kunne let hoppe ud her fra" Langt de fleste bliver heldigvis stående. For både mænd og kvinder kan det at voldtage eller blive voldtaget også være en tanke, eller en seksuel fantasi der bliver ved med at dukke op. Men for langt langt de fleste bliver det ved med at være en fantasi...tanken bliver aldrig til virkelighed.
Jeg hørte en gang en psykiater der arbejdede med at behandle dømte mordere udtale sig om hvad det var der gjorde en psykopat til en psykopat. Han fortalte at de fleste mennesker før eller siden i livet har voldsomme tanker om eksempelvis at myrde andre. Han brugte et eksempel om at de fleste mennesker nok havde prøvet at stå ved et fodgængerfelt med masser af andre mennesker og forestille sig hvor let det ville være at skubbe en af de andre fodgængere ud foran en bil. Som han forklarede, så er det der adskiller et almindeligt menneske fra en psykopat at et almindeligt menneske kun tænker tanken. En psykopat kan finde på at gøre det. 

Du fortæller at du ser meget vold og slagsmål på nettet og at det fascinerer dig. Igen kan jeg godt forstå at du synes det er voldsomt. At se et ægte slagsmål er for de fleste mennesker voldsomt intenst, og det kan virkelig få adrenalinet til at buldre rundt i kroppen, fordi det er så ekstrem en situation. Lidt på samme måde som det du oplevede da du var vidne til de her slemme ting. Måske var du så fascineret af de her situationer fordi de på samme måde som når du ser slåskampe på nettet fik adrenalinet til at pumpe i kroppen. 

Det korte af det lange er at jeg ikke er sikker på at du er mærkelig og jeg er slet ikke overbevist om at du er psykopat. Jeg ved at din fascination af seriemordere deles af rigtig mange mennesker, og jeg ved at voldsomme tanker er helt naturlige. 
Men samtidig synes jeg også det er vigtigt at du tager din bekymring alvorligt, ligesom du har gjort ved at skrive til brevkassen. 
Derfor synes jeg også du skal prøve at snakke med dine forældre om hvordan du har det. Fortæl om din fascination, og fortæl samtidig om din bekymring. Fortæl at du har brug for at snakke om de her ting fordi du er bekymret for at dine tanker er farlige og unormale. Måske kan dine forældre fortælle dig om lignende tanker. I hvert fald tror jeg at I sammen kan finde ud af hvordan du kan blive mere afklaret og tryg ved hvad det er der foregår indeni dig.
Selv om jeg ikke tror at du er unormal synes jeg også det er en god idé at inddrage dine forældre fordi de også kan hjælpe hvis nu du faktisk har brug for noget mere professionel hjælp til de her tanker. Det kunne eksempelvis være gennem samtaler med en psykolog. Men igen...det tror jeg altså ikke, ud fra det du fortæller. 

Jeg håber du kan bruge mine tanker og jeg håber du vil fortsætte med at snakke om hvordan du har det og om din bekymring. 

Mange hilsner
Niels-Christian